Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Indledende Bemærkninger - Vindruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDRUEN.
159
Erfaringen viser saaledes, at der fordres en videnskabelig Undersøgelse
for at lære de Aarsager at kjende, der bevirke Vinens Holdbarhed, og at
det er en Kunst at benytte denne Kundskab i Praxis for at kunne omdanne
Raastoffet, Druen, til den bedst mulige Vin. Vi skulle derfor nu gaa over
til at betragte dette Raastof og dets Behandling.
Vindruen. Sagnet fortæller, at da Bacchus endnu var lille, gjorde han
en Rejse til Naxia — det nuværende Naxos, Hovedsædet for den gamle
Bacchusdyrkelse. Da Vejen var meget lang, blev han træt og satte sig paa
en Sten for at hvile ud. Som han nu sad og saa ned for sig, opdagede
han en Plante der tiltalte ham saa stærkt, at han besluttede at tage den
med sig for at pleje den. Han tog den derfor op og bar den med sig; da
imidlertid Solen skinnede stærkt, var han bange for at Planten skulde tage
Skade og han stak den derfor ind i et Fugleben, som han fandt og fortsatte
sin Vej. Planten voxede imidlertid saa rask i hans Haand, at den snart
stak ud baade foroven og forneden af Fuglebenet, saa at han atter begyndte
at frygte for, at den skulde ødelægges; han tænkte da paa Raad og var saa
heldig at finde en Knokkel af en Løve hvori han kunde gjemme Fuglebenet
med dets Indhold; dog, Glæden varede ikke længe, thi snart var Planten
ogsaa voxet ud gjennem dette Ben saa at han atter maatte finde paa nyt
Raad. Han fandt nu en Knokkel af et Æsel, der var stor nok til at kunne
huse den forrige og han naaede saaledes velbeholden til sit Bestemmelsessted.
Da han nu skulde til at tage Planten ud uden at beskadige Rødderne, saa
han, at de i den Grad havde slynget sig om alle Knoklerne, at det var
umuligt at skille dem ad, hvorfor han plantede det Hele saaledes som han
havde det, og hurtig voxede Planten op og bar til hans store Glæde de
dejligste Druer, af hvilke han tilberedte den første Vin som han gav
Menneskene at drikke. Men hvilket Under skete nu! Da Menneskene drak deraf,
sang de først som Fuglene, bleve derpaa stærke som Løver, men endte med
at ligne Æsler.
Dette gamle Sagn maa være vor Indledning til Skildringen af
Vinranken. Selve Vinranken er en Slyngplante med mange Stammer og Grene
forsynede med Slyngtraade, hvormed den klynger sig fast til Omgivelserne.
Bladene, der ere saa store som Hænder, ere fligede; Blomsterne sidde
i Klaser. Bærrene ere ægformede og indeholde haarde Kjærner. Den
forskjellige Farve af Druerne hidrører fra et Farvestof der findes i
Skallen. Druens Hjemland er rimeligvis Kaukasus. Det nordligste Punkt, hvor
den avles i Europa er ved Rhinen under den 50de Bredegrad, i Frankrig
og i Ungarn derimod ikke nordligere end til den 49de. I Himalaya trives
Druen paa en Højde af 10,000 Fod over Havet, medens den i Tyskland
højst naar op til 1000 à 1500 Fod over Havet. Paa større Højder
hjemsøges den ofte af Sygdomme, foraarsagede af Snyltesvampe. En enkelt
Art af disse Svampe, oidium tuckeri, anretter undertiden store Ødelæggelser.
Paa denne Maade blev f. Ex. hele Vinavlen ødelagt paa Madeira. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
