Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Vindruen - Druearter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
VINDRUEN. DRUEARTER.
Homers Tid var Vinen bekjendt i Grækenland; Romerne lærte den først
senere at kjende og bragte Kundskaben om den ud i de undertvungne
Lande.
Det maatte snart vise sig, at de klimatiske Forhold vare alt for
forskjellige til ikke at indvirke saavel paa Druens som paa Rankens
Beskaffenhed. Om man end i Italien kunde lade Druen helt passe sig selv, var dette
f. Ex. i Rhinegnene langt fra Tilfældet, da man i dette mere ublide Klima
ikke kunde vente altid at erholde fuldt modne Druer. Da det altid har
været et værdigt Foretagende for Mennesket at stride mod den ugunstige
Natur for at gjøre sig den underdanig, har man ogsaa ved Eftertanke,
Iagttagelse og Udholdenhed opnaaet et godt Resultat. Allerede langt tilbage i
Tiden stræbte man at finde Midler til at gjøre Vinranken mere bærende og
til i de nordligere Klimater at sikre den mod de kolde Efteraarsnætter, der
virke desto uheldigere, jo højere Planten rager op i Luften. Dette
opnaae-des ved at forandre Vinstokkens oprindelige Skikkelse, idet man afkortede
de lange Grene og derved bevarede den fulde Kraft til de tiloversblevne
kortere Grene, der kunde frembringe fuldkomment modne Druer. Har et
Vinbjerg en saadan Beliggenhed, at Solstraalerne kunne virke derpaa med
fuld Kraft, lader man ogsaa Druerne voxe i større Afstand fra Jorden, idet
man da bøjer Grenene nedad i Buer* og fæster dem i denne Stilling. Ved
Bingen f. Ex. ligger Rochusbjerget, der udmærker sig ved, at det er beplantet
med Vin paa alle Sider. Paa Sydsiden voxer den bekjendte
»Scharlach-berger«, og her benytter man de ovenfor nævnte Buedruer — paa Nordsiden
derimod kunne disse Druer ikke modnes og man maa der lade sig nøie med
dem, der modnes ved Jordvarmen.
Druearter. De forskjellige Klimater have frembragt en stor Mængde
forskjellige Arter af Druer. Enhver Kulturplante er selvfølgelig et Produkt
af dens Omgivelser, Klima, Jordbeskaffenhed og den Tvang, som den
underkastes af Menneskene. Disse forskjellige Faktorer udvikle Plantens
oprindelige Egenskaber, forandre dem og ende med at gjøre dem arvelige. Men
bringer man nu atter denne saaledes udviklede Plante ind under nye Forhold,
indtræder der let paany en Forandring, og Planten udarter. Iblandt de
forskjellige Arter af Druer have vi saaledes meget slaaende Beviser for denne
almengyldige Erfaringssætning. Riesslingen f. Ex., Perlen blandt alle Druer,
er den eneste, paa ubetydelige Undtagelser nær, der under gunstige
Omstændigheder giver en fin Bouketvin — Johannisberger, Markobrunn,
Rüdesheim, Rauenthal, Scharlachberg o. fl. ere Riesslingvine og
besidde Rheingauerbouketten. De store i Mængder dyrkede Riesslingdruer
ved Mosel give en Vin, hvis Bouket, skjøndt ligesaa fin, er meget forskjellig
fra Rheingauerbouketten. Paa samme Maade forholder det sig med den i
Baden dyrkede Riessling den saakaldte Klingelberger. Man gjorde nu
Forsøg med at dyrke denne Plante i Omegnen af Wien og benyttede rhinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
