Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Vinforøgelse ved Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINFORØGELSE VED KUNST.
169
Ikke alene i Begyndelsen, men endog i vor Tid, have Mange
mis-tvivlet om Rigtigheden af denne Fremgangsmaade, men vistnok med kun
liden Grund. At Mennesket fordrer alkoholdige Næringsmidler er et Forhold,
der ikke kan nægtes; denne Trang tilfredsstilles i de civiliserede Lande ved
01, Vin og Brændevin i forskjellige Former. De forskjellige Sædarter, og da
navnlig Korn, Vinranken og Kartoflen ere de Planter, der levere Raastofferne
og af disse ere de førstnævnte for saa vidt de kostbareste som de ogsaa som
Fødemidler eje en helt anden Værdi end Druen. Paa de Marker, hvor man
dyrker Korn og Kartofler til Brænderierne, kan man ogsaa dyrke Rug og
Hvede, der ere Menneskenes bedste Næringsmidler. Men paa de Steder, hvor
Vinranken dyrkes, findes som oftest ingen Marker til Dyrkning af Korn. Det
rigtigste maa derfor være saameget som muligt at forøge Vinproduktionen
paa et givet Stykke Jord for med det derved indvundne Overskud at kunne
tilfredsstille en Del af den Trang, der ellers tilfredsstilles af 01 eller
Brændevin, hvorved man kan frigjøre mere Jord til Dyrkning af andre Fornødenheder.
Den Chaptalske, Gallske og Petiotske Fremgangsmaade have alle det
For-maal for Øje ikke alene at gjøre den slette Vin drikkelig, men ogsaa at
forøge Vinmængden til det tre à firdobbelte Volumen.
Det er naturligt, at disse Fremgangsmaader i høj Grad have indvirket
paa Vinpriserne, og ogsaa heri maa man søge en Grund til, at Vindyrkerne
have modsat sig dem. »Men hvori ligger den Skade, som de kunne have af
disse Methoders Indførelse?« spørger Mohr i sit fortrinlige Værk om
Vindyrkningen og Vintilberedningen. Deri, siger han, at de ikke mere kunne
holde disse umaadelig høje Priser paa deres Monopol eller som de selv sige,
ikke mere kunne konkurere. Allerede af dette Svar kan man se, hvorledes
Sagen forholder sig. Kunne Vindyrkerne ikke ligesaavel uddrage den
dobbelte eller vel endog den tredobbelte Mængde Vin af Druen, da de anvendte
Stoffer dertil dog ere af langt mindre Værdi end det erholdte Produkt, og
har man ikke i den større Produktion en Erstatning for den lavere Pris?
Have de ikke endvidere derved et Middel til i daarlige Aar at kunne
forbedre de sure Vine. Erfaringen har allerede vist, at vel petiotiserede Vine
ere overordentlig velsmagende, holde sig længe og ere mindre udsatte for
sygelige Forandringer af den naturlige Grund, at den ringere Mængde Gjær
lettere udskilles.
Franskmændene have fuldt indset Værdien af Vinforbedringen. De
opkjøbe i Tyskland de sure Vine for senere under Navn af Bordeaux, Chablis
o. s. v. at sælge dem igjen til den fem- eller sexdobbelte Pris. Skjøndt
Frankrig hører til de mest vinproducerende Lande, er dog kun en ringe Mængde
af de franske Vine rene Naturprodukter. Dette være dog sagt uden Dadel;
Vinen er dog under alle Omstændigheder et Fabrikat, hvis Tilberedelse man
ikke kan overlade alene til Naturen, og netop de fineste og bedste Vine
kræve overalt en særdeles omhyggelig Behandling, der fordrer -en Mængde
forskjellige Blandinger, Fortyndelser med andre Vine o. s. v. I Frankrig
bearbejder man formelig Vinen; man siger derfor ogsaa »travailler le vin«;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
