Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Vinforøgelse ved Kunst - Vinens Lagring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
VINFORØGELSE VED KUNST. VINENS LAGRING.
man blander billige Sorter, især fra Sydfrankrig, med de i Bourgogne,
Beaujolais og i Omegnen af Macon og Bordeaux dyrkede Vinsorter for at gjøre
disse billigere. Ligeledes tilsættes Alkohol, hvilken Indblanding er lovlig
tilladt indtil 18°, hvorimod alle andre Indblandinger, de være skadelige eller ej,
ere forbudte under en Mulkt af 1000 Francs samt en Straf af 4 Dages
Fængsel, hvorhos tillige de forfalskede Varer skulle udhældes paa Graden.
En altfor stor Tilsætning af Vand anses ligeledes for en Forfalskning, og af
den Grund forekommer der næsten hver Uge Retssager i Paris. Mange
kostbare og gode Vine, i Særdeleshed saadanne, der skulle forsendes til langt
bortfjernede Steder, blandes med Sprit, dels for at de bedre kunne holde sig,
dels for bedre at svare til Kjøbernes Smag. Tidligere tilsattes Spriten først
efter at Gjæringen var fuldført. I den senere Tid har man begyndt at blande
Spriten med den ikke gjærende Druesaft, og Forsøg som man har anstillet
for at overtyde sig om hvad der er det bedste, enten at tilsætte Sukker og
lade dette gjære med Druesaften for paa den Maade at forøge Mængden af
Alkohol, eller allerede fra Begyndelsen af at tilsætte Alkohol, synes at tale
til Fordel for den sidste Fremgangsmaade.
En saakaldet Vinforbedring, der just ikke er skadelig men paa den
anden Side ikke heller er meget appetitlig, bestaar i at tilsætte Glycerin.
Dette Stof, der er opløselig i Vand, er en sirupstyk Vædske, der erholdes
som Biprodukt ved Sæbe- og Stearinlysfabrikationen. Tidligere, da man
endnu ikke vidste hvortil dette Stof skulde bruges, stod det i en meget lav
Pris og tiltrak sig derved Bryggernes, Likørfabrikanternes og Vinhandlernes
Opmærksomhed, idet det foruden sin søde Smag ogsaa besad den Egenskab,
at det bibragte den Vædske, som det blandedes med, en særegen substantiøs
og fed Beskaffenhed. Da Glycerinen, som iøvrigt dannes ved enhver
Spritfabrikation, om end i smaa Mængder, ikke kan gjære, har den ingen
skadelig Indflydelse paa Vinens Varighed. Efter Glycerinens Opdager,
Svenskeren Scheele, kaldes denne Fremgangsmaade Scheelisering, og der
findes nu Fabriker, der alene gaa ud paa Tilberedning af Glycerin til at
blande i Vinen.
Vinens Lagring. Vinens Forandringer i Lagerkjælderen beror paa den
der herskende Varmegrad. Denne maa være saa ligelig og jevn som muligt
og maa ikke synke under et vist Minimum. Vinen bliver efterhaanden rolig,
og der udvikles ikke mere Kulsyre, hvorefter Spundset kan paasættes, efter at
Fadet er blevet fyldt. Trods den tilsyneladende Ro foregaar der dog i Vinen
mange Forandringer og Omsætninger blandt dens Bestanddele, hvorved den
endnu i lang Tid vedbliver at forbedres, men senere igjen gaar tilbage i gode
Egenskaber. Vinproducenten maa derfor kunne bedømme, naar det bedste
Tidspunkt er kommet til at afhænde Varerne.
Pasningen af Vinen fordrer særdeles megen Omhu; det gjælder om,
dels at bevare den for at tage Skade og dels at forhindre mulige
Sygdomme. Først og fremmest maa man hver fjortende Dag fylde Fadet for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
