Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Vinens Lagring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINENS LAGRING.
171
erstatte Tab, fremkomne ved Bortdunstning gjennem Fadets porøse Vægge.
Jo større Fadet er, jo mindre er det ovennævnte Tab, da Kubikindholdet voxer
i langt stærkere Grad end Overfladen.
Det var dog rimeligvis mindre af denne Grund end af Lyst til at
overdrive der gjorde, at man tidligere ofte byggede de umaadelige Kæmpefade.
Det mest berømte Kæmpefad er sikkerlig det store Heidelbergerfad, der rummer
23,600 Flasker Vin og som blev ombygget i Aaret 1711. Et andet Kæmpefad,
der er 27 Fod langt, findes i Tübingen og et tredie, Rosen med de tolv
Apostle, i Raadhuskjælderen i Bremen.
Skulde man forsømme at holde Fadet stadig fyldt, danner der sig
paa Vinens Overflade, der paavirkes af den i Fadet indtrængende
atmosfæriske Luft, en Eddikesvamp, der bestaar af smaa hvide Pletter, som
gjøre Vinen tilbøjelig til en Eddikegjæring. Naar Fadet fyldes helt,
samles disse i Spundshullets Vægge, hvor de kunne bortskaffes. For at
forhindre Svampedannelsen kan man med Fordel
anvende Galis Flaske (Fig. 57 viser den i Vs
af den naturlige Størrelse). Glaskarret fæstes
i det gjennemborede Spundshul, der desuden
er forsynet med et Hul i den ene Side,
gjennem hvilket al Luften i Fadet kan undvige,
samt fyldes halvt med Vin, hvorefter man
paahælder et tyndt Lag af den fineste Salatolie,
der fuldstændig hindrer Luftens Adgang og
derved tillige Eddikesyredannelsen. Det Fad,
hvorfra Vinen aftappes for at fylde de andre
Fade, maa være godt svovlet for at kunne
ødelægge de i Luften værende Spampesporer,
der indlede Eddikegjæringen. Det samme
op-naas, naar man lader den indtrængende Luft
stryge over et glødende Rør eller passere gjennem Bomuld.
Vinen skal være fuldkommen klar, naar den skjænkes op. Har man
overalt anvendt den fornødne Omhu, bliver den det af sig selv efter et Par
Omtapninger; skulde det imidlertid ikke ske, maa man anvende særlige
Me-thoder. Sædvanlig benyttes Husblas, der har den Egenskab, at tiltrække de
forurenende Stoffer og synke tilbunds med dem, hvorefter Vinen kan aftappes
klar. Et udmærket Middel er ogsaa nymalket Mælk (en Pot til 500—800 Potter
Vin), der løber sammen og tager Urenhederne med sig. Vinen lider dog
ved saaledes gjentagne Gange at skulle klares. Røde Vine kunne ikke klares
paa de anførte Maader, da de derved vilde miste deres Farve og selv det
endnu meget anvendte Middel Æggehvide skader Farven. Ved røde Vine
maa derfor en Filtrering af Vinen foretrækkes.
Iblandt de Sygdomme, der gjøre Vinen uskikket til at gaa i Handelen,
er den værste den saakaldte Stik, der bestaar i en begyndende
Eddikegjæring. Denne Sygdom forhindres ved stadig at holde Fadene fulde eller
Fig. 57. Galis Flaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
