Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Vinens Lagring - Vinens Sammensætning - Mousserende Vine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINENS SAMMENSÆTNING. MOUSSERENDE VINE.
173
ophedes til den forlangte Temperatur. For at Vandet, der udvider sig ved
Varmen, kan undvige, findes Røret c, der gaar op gjennem Vinfadet og ud i
den fri Luft. Naar Vinen er bleven tilstrækkelig ophedet, hvilket ses paa
Thermometret l, ledes den gjennem Røret f for at tappes paa Fadet F eller
paa Flasker. Vin, der er tappet paa Flasker, kan ogsaa, naar Flaskerne ere
tilstrækkeligt stærke, pasteuriseres ved Nedsænkning i Vand, der opvarmes til
den bestemte Varmegrad. Anvendt paa 01 har den samme Fremgangsmaade
vist sig meget hensigtsmæssig.
Vinens Sammensætning er meget forskjellig. Dens vigtigste Bestanddele
ere Sukker og Syrer fra Druerne (nemlig Vinsyre, Druesyre, Æblesyre og
Citronsyre), Alkohol og Ravsyre, dannede ved Gjæringen, Stoffer, der give
Vinen dens Bouket, Glycerin, Kulsyre og i røde Vine desuden Farvestof og
Garvesyre. Alkoholen giver Vinen dens berusende Egenskaber, Sukker og
Glycerin giver den den søde Smag og Garvesyren den snærpende. De Stoffer,
der give Vinen Bouket forekomme i overordentlig smaa Mængder, saa at
deres kemiske Natur er temmelig lidet bekjendt, medens de dog synes at
bestaa af flygtige Ætherarter. Nedenstaaende Tabel viser Vinens Indhold af
dens Hovedbestanddele Sukker og Alkohol:
Alkohol. Sukker.
Portvin..............21-25 pCt. 3—7
Sherry...............15—25 — 1—5
Madeira..............18—22 — H/s—3
Marsala..............14-21 — 2—3V2
Lacrymæ Christi . . 18—19 — —
Constantia........ 18 — —
Muskat............ 17 — —
Champagne.........5—15 — 10 — 12
Syracus...........14 — 15 — —
Tinto.............12—13 — —
Malvasier......... 16 — 12—15
Tokajer............... 9 — 17
Alkohol.
Bordeaux............12—15 pCt.
Calcarella..........16—17 —
Bourgogne........... 7—13 —
Eremitage...........11—16 —
Malaga.................. 16 —
Rhinskvin........... 8—13 —
Mosel................ 8—9 —
Frontignac..........10—12 —
Cöte rötie..........10—12 —
Roupillon...........13—16 —
Stikkelsbærvin .... 20’/2 —
Æblevine............ 5—8 —
Housserende Vine forsendes altid paa Flasker og indeholde en betydelig
Mængde Kulsyre, der gaar bort, naar Proppen tages af og foraarsager ved
sin Bortgang den velbekjendte Brusning. Da den ved Gjæringen fremkaldte
Kulsyre gaar bort, saa at kun en meget ringe Del bliver tilbage i Vinen,
maa man, for at holde den fornødne Mængde tilbage, benytte særlige Methoder
ved Fabrikationen af mousserende Vine. Den mest bekjendte af disse Vine
er Champagnen, skjøndt man ogsaa fabrikerer mousserende Vine ved Rhinen
og Mosel, i Norditalien ja endog i Kalifornien.
Det vigtigste Fabrikationssted er dog Champagne, hvis interessante
Hovedstad Rheims saavel som Byerne Epernay, Sillery, Chàlons m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
