Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Mousserende Vine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
MOUSSERENDE VINE.
have gjort sig bekjendte over bele den civiliserede Verden. Champagne skal
aarlig sende 16 til 18 Millioner Flasker i Handelen.
Den vinproducerende Del af Champagne er et vidtstrakt Sletteland
med lave og solbeskinnede Højdedrag, der særlig egne sig til Dyrkningen af
Vin. Imidlertid ere ikke alle Steder lige udsatte for Sollyset, og dette
Forhold, i Forbindelse med de forskjellige Druearters Frodighed, udøver en
betydelig Indflydelse paa den indhøstede Mængde. Det er derfor af største
Betydning for Vindyrkerne ret at forstaa at benytte sig af disse Forhold.
En fin Tunge kan derfor være en Kapital, der giver god Rente, thi det ligger
i Sagens Natur, at ikke Enhver, der ejer en lille Vinavling selv kan
forarbejde sine Raastoffer, men maa sælge dem til den større Fabriksejer.
Tilberedelsen af Champagne er nemlig et saa indviklet og vanskeligt Arbejde,
at det kun i de store Fabriker kan udføres med den nødvendige
Omhyggelighed.
De bedste Vinbjerge ligge paa det Højdedrag, der ligger tæt ved
Rheims og som have faaet Navnet La montagne. Her ligger det berømte
Sil lery, hvis Navn tidligere blev benyttet som et Fællesnavn for alle
Champagnevine. Slottet og Vinbjerget, der dengang tilhørte Marschal d’Estrées,
ejes nu af det bekjendte Firma Jacquesson & Fils. Bouzy, St. Basle,
Mailly, Verzenay, Ludes og Taissy ligge paa samme Højdedrag. Epernay
ligger, ligesom Pierry og Moussy, paa venstre Marnebred, og i deres Nærhed
ligger Slottet, der tilhører Enken Clicquot, et Navn, der holdes højt i
Ære af enhver Vinkjender.
Det store Ry, hendes Champagne har vundet, hidrører lige saa meget fra
Varens fine Smag, Duft, Moussering, Farve m. m. som fra dens stadig
ensartede Beskaffenhed samt fra den strenge Fastholden ved den engang som
ypperlig anerkjendte Kvalitet. De selv samme Raastoffer og den samme
Fabrikationsmaade kan benyttes af alle andre Fabrikanter saavelsom af Enken
Clicquot, da der ikke mere existerer nogen Hemmelighed ved Tilberedningen.
Det Forspring, hun har faaet for sine Medbejlere ligger imidlertid mere i den
store Kapital, der staar til hendes Raadighed og som gjør, at hun kan holde
et Lager, der strækker til i mange x4ar, saa at hun kun behøver at forsyne
sig i de gode Aar.
Druesaften til Champagne tilberedes ganske paa samme Maade som
til andre Vine. Den første Presning giver en finere Saft end de paafølgende,
og til Tilberedelsen af de forskjellige Slags Champagne underkaster man derfor
Druerne forskjellige Presninger. Til de finere Slags, la fleur de Sillery
m. fl., anvendes ofte kun de tre første Presninger. Huset Clicquot skal endog
kun bruge de første Presninger til sine ypperlige Vine og derefter sælge de
halvpressede Druer til andre Vinfabrikanter.
Størstedelen af Saften erholdes ved at presse de blaa Druer; men,
da Champagnen ikke maa være farvet eller dog kun have et svagt Anstrøg
af Farve, lader man ikke Skallerne følge med ved Gjæringen. De sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
