Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Vinen - Mousserende Vine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOUSSERENDE VINE.
175
Druer udpresses heller ikke helt, for at der ikke skal følge noget Farvestof
med fra Skallen.
Den Saft, man faar af de forskjellige Druer, øses nu samlet i Kar
(cuvées), hvor man bestemmer Sukkermængden ved Hjælp af et Areometer
(Sakarometer). Saften skal nemlig indeholde 16—17 pCt. Druesukker. Den
maa være rigere paa Syre end de almindelige Vinsorter (bedst 6/io—8/io pCt.)
da Champagnen er temmelig rig paa Sukker. Hertil fordres en meget øvet
Smag. Sædvanlig blandes 2/s Saft af sorte med Vs Saft af hvide Druer.
Denne Operation benævnes Coupage. Naar Saften har faaet Lov at staa i
Ro i 24 til 36 Timer bundfældes Urenhederne, og Vinen sættes ned i
Svale-kjælderne for at gjære. Efter en Maaneds Forløb tappes Vinen paa smaa
Kar, der først ere bievne vel svovlede samt klares med Husblas. Efter endnu
en Maaneds Forløb gjentages den samme Operation, hvorefter Vinen tappes
paa Flasker, der dog ikke fyldes helt. I hver Flaske kommes en med
Vinsyre, Alun og Garvestof blandet Opløsning af Kandissukker i Vin og Kognak,
den saakaldte Likør. Derefter tilproppes Flaskerne og der vendes op og
ned paa dem for at den Gjær, der danner sig, kan afsætte sig ved Proppen. Efter
omtrent 6 Maaneders Forløb er Gjæringen forbi. Den ved Proppen afsatte
Gjær, Æggehvidestof og Lerjord, maa nu bortskaffes. Denne Operation kaldes
Degorgerinjg og fordrer megen Øvelse og Omhu. Man maa nemlig
samtidig baade bortfjerne Gjæren og undgaa Spild af Vinen. Degorgeuren
borttager med et rask Tag Proppen, hvorved Fældningen samt lidt Vin udslynges
af Kulsyren og samtidig dermed vender han Flasken ret opad. Denne fyldes
atter med Vin, Opløsning af Kandis eller overhovedet med det, som Smagen
fordrer. I Rusland forlanger man en sød, stærk alkoholdig og sukkerholdig
Vin, medens man i Frankrig foretrækker en mindre sød og svagere Vin.
Tilsætningen af Likør kaldes Dosering.
Flaskerne komme nu i Hænderne paa Boucheuren, der forsyner dem
med gode Propper, der af Ficel euren forsynes med Sejlgarn og derefter af
le ficeleur au fil de fer med Jerntraad. Endelig forsynes Proppen og
den øverste Del af Halsen med Staniol eller Harpix hvorefter Etiketten
paa-heftes. Tilpropningen og Ombindingen foregaar ved Hjælp af Maskiner og i
Særdeleshed Tilpropningen maa ske med stor Forsigtighed. Propperne maa
være af en fortrinlig Beskaffenhed, og, naar de ere gode, forsynes de forneden
med Fabrikens Mærke. Flaskerne, paa hvilke Vinen gjemmes, maa være
tilberedte med stor Omsorg og især være vel afkølede for at kunne modstaa
Trykket af Kulsyren. Et stort Antal c. 6—8 pCt. springe; tidligere kunde
Tabet løbe op til 50 pCt., men nu undersøges hver Flaske, forinden den
bruges. De skulle mindst kunne taale 6 Atmosfærers Tryk. I den nyere
Tid har Rousseau opfundet en Fremgangsmaade, hvorved Tabet af Flasker
betydelig formindskes. Gjæringen foregaar herved ikke i Flaskerne, men i et
eneste stort og stærkt Kar af indvendig glasseret Jern. Det er lufttæt lukket
samt baade foroven og forneden forsynet med Haner. Vinen tappes senere
paa Flasker omtrent paa samme Maade som Mineralvande. Et simplere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
