Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Øllet og Ølbryggeriet - Øllets Tilberedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØLLETS TILBEREDNING. 183
holder af endel af de tykkere Mæskningsdele og ved derpaa at bringe den
koghede Masse tilbage til Mæskekarret (Dekoktionsmethoden). Ligegyldigt
efter hvilken af disse Methoder der bliver arbejdet, maa man sørge for, at Massen
i Mæskekarret bliver holdt i uafbrudt Bevægelse. I smaa Bryggerier opnaar
man dette ved Anvendelse af Haandskovle, i større Bryggerier sker det
naturligvis ved Maskinkraft. Det Apparat, der anvendes hertil, er indrettet
saaledes: en lodret Hovedaxel er anbragt midt i det cirkelrunde Mæskekar; den
bærer to Tveraxler; saa snart Hovedaxlen sættes i Bevægelse, faar den ene
af disse Tveraxler ved koniske Hjul en Omdrejning om sig selv, samtidigt
med at den bevæger sig rundt i Karrets Horisontalplan, og de Skovle,
hvormed denne Axel er forsynet, omrøre derfor Massen fra oven og nedefter; den
anden Tveraxel, der er fast paa Hovedaxlen, bærer en lodret Axel, som er
forsynet med Vinger, og som ved et Hjul sættes i omdrejende Bevægelse saa
snart Maskineriet begynder at arbejde, saa at Vingerne altsaa komme til at
omrøre Massen i horisontal Retning, medens de samtidigt bevæge sig rundt i
Karret, idet de jo maa følge Tveraxlens fremskridende Bevægelse. I et
Mæskekar af dette Slags findes der naturligvis Rør, hvorigjennem der kan
indledes varmt Vand, og andre Aabninger, hvorigjennem den færdige
Mæskning kan fjernes.
Vi have allerede ved Brændevinsbrændingen set, at Hensigten med
Indmæskningen er at forvandle Maltens Stivelseindhold til Sukker; før denne
Operation afbrydes, maa Mæskningen undersøges, og man maa overtyde sig
om, at der ikke findes mere uomdannet Stivelseklister i Blandingen. Man
skrider da til at skille Mæskningens flydende Del, Urten, fra de faste
Bestanddele. Stivelsens Forvandling til Sukker udkræver dog en vis Tid. Man
lader derfor Mæskningen staa roligt hen en Tidlang. Den Undersøgelse, der
foretages for at skaffe Vished om, hvorvidt Urten endnu indeholder Stivelse,
udføres paa følgende Maade (Jodprøven): Noget Jod — et sortgraat, metal
-glinsende, krystallinsk Legeme med stærk, kvælende Lugt, og som i sit kemiske
Forhold har meget tilfælleds med det luftformige Klor — bliver i et
Reagensglas overgydt med Vand og rystet nogle Gange, saa at endel af det opløses
i Vandet. Af denne klare, vinfarvede Vædske gydes der noget i et andet
Reagensglas, og der tilsættes nogle Draaber Urt; naar Sukkerdannelsen er
fuldstændig, maa der ikke foregaa nogen Farveforandring; fremkommer der
derimod en rødlig eller vel endog en blaa Farve, findes der endnu uomsat
Stivelse, og Mæskningen maa henstaa endnu i længere Tid. Naar det
for-haandenværende Klister imidlertid desuagtet ikke vil omdannes, maa
Temperaturen under Mæskningen have været for høj, og det uheldige
Klisterindhold kan i saa Fald kun fjernes ved Tilsætning af noget Maltskraa og ved
fortsat Gjennemmæskning.
Urten bliver nu skilt fra Skaller og uomdannet Melstof, Masken.
Fra-sieningen sker enten gjennem en Siebund, der er anbragt noget oven over
Mæskekarrets egentlige Bund, eller ogsaa i særlige Siekar, hvori Mæskningen
føres over, saa at Mæskekarret strax kan benyttes til en ny Indmæskning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
