Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De gjærede Drikke - Øllet og Ølbryggeriet - Øllets Bestanddele - Pressegjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
PRESSEGJÆR.
Dette er kun for »Karlsberg« (GI. Karlsberg). Produktionen paa »Ny
Karlsberg« er omtrent lige saa stor som der.
I Forbindelse med disse storartede Bryggerier maa endnu nævnes en
mindre men hurtigt opblomstrende Fabrik »Alliance«, der støder
umiddelbart op til »Karlsberg«, og som dels selv fremstiller 01, dels og navnlig
besørger Karlsberg 01 aftappet paa Flasker, for en stor Del til oversøisk
Forsendelse (Exportøl).
Forretningen begyndte sin Virksomhed Aar 1869 og beskjæftigede
dengang kun 3 Arbejdere, nu over 100 Mænd, Kvinder og Børn.
I April 1871 afgik det første store Parti Exportøl, nemlig en hel
Skibsladning til La Platastaterne; senere er den Del af Forretningen tiltaget saa
meget, at der nu aarligt exporteres omtrent 21)z Million Halvflasker, dels til
Sydamerika og dels til Indien, Kina og Japan.
Af almindeligt Lagerøl udgaar nu omtrent 5 Millioner Halvflasker
om Aaret.
Det 01, som sendes til oversøiske Steder, behandles efter Pasteurs
Methode og bliver derved saa holdbart, at det kan opbevares flere Aar paa
Flasker.
Pressegjær. Man skulde tro, at den selvstændige Fabrikation af
Presse-gjær til Brug for Bagerierne vilde være aldeles overflødig paa Grund af den
kolossale Gjærproduktion i Bryggerierne, men der klæber dog adskillige
Ulemper ved dette sidste Slags Gjær: for det første er Ølgjæret bittert som
Følge at Humlen og kan derfor ikke bruges til finere Bagværk; ialtfald maatte
Bitterstoffet først fjernes. Men alle de Stoffer, der kunne benyttes til at
fjerne Ølgjærets bitre Smag, indvirke skadeligt paa selve Gjæringskraften.
Hertil kommer, at Undergjæret ikke bringer Dejgen til at hæve sig saa godt
som Overgjæret, og næsten overalt — med Undtagelse af i England — er
Overgjæringen bleven fortrængt af Undergjæringen. Man har derfor allerede
forlængst sat Fremstillingen af Overgjær i Forbindelse med forskjellige
Industrigrene, hvor Gjæringen spiller en Rolle, og man sender da Produktet i
Handelen i stærkt sammenpresset Tilstand. Saaledes bliver der udvundet meget
Gjær ved Brændevinsbrændingen. Mange Ølbryggerier have søgt at skaffe sig
Afsætning for et svagt, overgjæret 01 med kun ringe Humletilsætning, og
derved ere de bievne i Stand til at levere et upaaklageligt Pressegjær. Det
er imidlertid stedse fordelagtigst at sætte Fremstillingen af Pressegjær i
Forbindelse med Malteddikebryggeri. Værdien af det Gjær, der fremstilles,
dækker omtrent Værdien af Raamaterialet; Gjæret er af udmærket
Beskaffenhed, og Eddiken, der jo maa bære Arbejdsomkostningerne, er overalt mere
efterspurgt end Brændevinseddiken paa Grund af dens milde Smag. Den
udpressede Gjærmasse er meget klæbrig, hvad der er til Hinder, naar den
skal udvejes. For at befri den for sin Klæbrighed ælter man derfor ringe
Mængder Kartoffelme] ind i Massen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
