- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
195

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krydderier - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krydderier.

Indledende Bemærkninger. Krydderier, hvad enten de leveres af
Rodstokke, Bark, Blade, Frugter eller Frø af Planter, ligne næsten alle hverandre,
idet de indeholde en vis Mængde flygtig Olie, der giver dem deres
karakteristiske stærke Lugt og Smag. Af mange af disse Droguer fremstilles ogsaa
den flygtige Olie ved Destillation og anvendes dels af Apothekeren, dels af
Parfumøren, dels ogsaa i Kjøkkenet og i Bagerierne. Men adskillige Krydderier
indeholde desuden ogsaa skarpe og irriterende Stoffer af en harpixagtig Natur,
som i ren Tilstand allerede i en forholdsvis ringe Mængde kunne frembringe
Døden. Fortyndede og brugte til Maade have de derimod i mange Forhold
en temmeligt heldig Indvirkning paa Legemet. Saaledes befordres for Exempel
Fordøjelsen af adskillige Retter ved dette Slags Tilsætninger, og deraf
forklares den udbredte Anvendelse af Krydderier i de varme Lande.

For Børn og yngre Individer ere ganske vist Krydderier for største Delen
undværlige; en umaadeholden Brug af dem hævner sig ogsaa paa Voxne, især
paa saadanne Konstitutioner, hvis Nervesystem allerede i Forvejen er let
irritabelt; men ligesom i alle andre Tilfælde maa en forstandig Brug af dem
ikke fordømmes samtidig med en Misbrug.

I Begyndelsen er maaske Benyttelsen af Krydderier opstaaet paa Grund
af deres brændende og skarpe Smag. I den Varmefornemmelse, som de
umiddelbart fremkalde paa Ganen og i Maven, maa man sikkert søge den
Aarsag, som har skaffet dem almindelig Anvendelse, og som lidt efter lidt
har gjort dem til en Livsfornødenhed. Ved deres stimulerende Virkning paa
Fordøjelsesorganerne kunne de fremkalde en forhøjet Virksomhed af disse og
saaledes til en vis Grad befordre Levnetsmidlernes Opløsning og Fordøjelse;
Blodet bliver forsynet med rigeligere Erstatningsmidler, og Ernæringsprocessen
forstærkes. Derimod fremkalder den flygtige Olie, som i de fleste Krydderier
forekommer i rigelig Mængde, et hurtigere Blodomløb og undertiden
Kon-gestioner. Ligesom paa de andre Organer virker ogsaa det hidsende Stof i
Krydderierne paa Hjernen, hvor den fremkalder en forøget Virksomhed ; Søvnen
jages paa Flugt, Tænkeevnen og Fantasien oplives, men desværre bliver der

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free