Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krydderier - Muskatnød - Kanel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
KANEL.
Molukkerne; den er langt mere aromatisk end den almindelige. I Handelen
forekomme ogsaa mindre Kvantiteter af vestindisk eller Jamaikamuskat,
som ganske vist ligner den ægte, men som stammer fra en helt anden Plante.
Det ægte Muskatnødtræ danner tilligemed nogle nærbeslægtede en egen
Plante-familie, medens derimod det saakaldte vestindiske Muskatnødtræ (Monodora
myristica) hører til Familien Anonaceæ og stammer fra Vestafrika, hvor det
endnu voxer Vildt i Skovene. Det skal være bragt ovei’ til Amerika af
Negerslaver; dets Frø ere rustfarvede, ægformige og noget kantede.
Kauel. Ceylon leverer endnu stedse den bedste Kanel. Kaneltræet
(Cinnamomum ceylanicum) antages at have hjemme paa den ovennævnte 0,
men dyrkes nu i stor Maalestok foruden der ogsaa paa Java, Sumatra o. fl.
St. Træet inaar en Højde af 20 —40 Fod, men omdannes ved
Dyrknings-methoden i Plantagerne til Buske af samme Højde som vore Hasselbuske.
Formeringen sker enten ved Frø eller ved Stiklinger. Frøbedene graves
omhyggeligt og renses nøje for Sten og Ukrudt; de maa beskyttes ved
nær-staaende Træer og skulle vandes. Udsæden sker i April, og man vælger
dertil fuldt modne Frugter, som skulle ligge beskyttede mod Solen saa længe,
indtil det røde Frugtkjød er gaaet i Forraadnelse, hvorpaa det ved Trædning
med Fødderne og Udvaskning kan skilles fra Frøene. Der medgaar 2—3 Aar,
inden man kan faa god Bark af en Frøplante. Hvis man derimod anvender
Stiklinger til Forplantningen, kan den første Høst finde Sted allerede efter
P/2 à 2 Aars Forløb. Naar G-renskuddene have naaet en Tykkelse som en
Finger, blive de afskaarne med en skarp Kniv, og Barken spaltes efter
Længden med en egen, dertil indrettet Kniv; Yderbarken, som har en bitter og
sammensnærpende Smag, skrabes af den egentlige Kanelbark, der i frisk
Tilstand er hvid og først efter Tørringen antager den bekjendte brune Farve.
Endog paa den samme Busk er Barken af forskjellig Beskaffenhed. Spidserne
af de inderste Grenskud give den bedste Kanel; den har en lysgul Farve, er
ikke tykkere end almindeligt Skrivpapir og tørres paa en Dag. Af de ydre,
tykkere Skud faas de ringere Sorter. Den mest ordinære Kanelsort, der
forekommer i Handelen, faas ikke af den ægte Kanelbusk men af en nær
beslægtet Kassia-Art, der dyrkes paa samme Maade, og som bedre taaler
Overflytning til andre Egne. Kanelkassia, der dyrkes i stor Mængde paa
Java,-i Ostindien, Kokinkina, paa Martinique og fl. St., har en mindre
aromatisk og sød, men derimod en mere skarp og besk Smag end den ægte.
Paa Grund af den høje Udførselstold, som Englænderne lagde paa
Ceylon-kanelen, og som naaede over en Trediedel af dens Værdi, fremkaldte de
Oprettelsen af fremmede Kanelplantager. Først i Aaret 1853 blev denne
Told hævet. Kanelplantagerne paa Ceylon indtage for Tiden et Areal paa
næsten en Kvadratmil og give aarlig henved en Million Pund Bark, hvis
Værdi omtrent er 900,000 Kroner. Af Kanelkassia høstes aarlig for omtrent
6 Millioner Kroner. Af de ringere Sorter Kanel og af Affaldet tilberedes
den flygtige Kanelolie; af Bladene faas ogsaa en flygtig Olie, men dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
