Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Giftene - Historiskt - De forskjellige Slags Gifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FORSKJELLIGE SLAGS GIFTE.
221
Virkning paa ham mere. Recepten skal være falden i Hænderne paa
Pom-pejus, hvis Livlæge yderligere skal have forbedret Sammensætningen og have
lavet Theriak derefter.
I Virkeligheden vare de Gifte, hvoraf Misdædere i fordums Dage
betjente sig, netop de samme, som vi nu kjende. Derimod vare de
fordærvelige Virkninger, i alt Fald af mange af dem, ikke saa bekjendte for
den store Mængde, som de nu ere. Ja, vi finde, at man ofte tog sin Tilflugt
til de aller groveste Midler, og Beretningerne om forgiftede Breve, Blomster,
Handsker o. s. v. høre vistnok alle til Digtningens Verden.
Hvorfor skulde man ogsaa have benyttet saa subtile Midler, da det
for dens Tids Læger og Kemikere var forbundet med de største
Vanskeligheder at erkjende med Sikkerhed endog blot de almindelige
Arsenikforgiftninger.
De forskjellige Slags Gifte. Efter deres Virkemaade kunne vi dele Giftene
i flere Klasser. Nogle virke ved de Betændelser, som de efter Indtagelsen
frembringe i de Dele, hvormed de ere komne i Berøring, saaledes navnlig
ved Inflammation af Fordøjelseskanalens Slimhinder; andre udøve en kemisk
Indvirkning paa de Vævs Sammensætning, med hvilke de komme i Berøring,
idet de enten berøve dem Vand (paa en saadan Maade virker f. Ex. de stærke
mineralske Syrer, Alkohol, de kaustiske Alkalier og Jordarter m. fl.), eller
de opløse Æggehvideforbindelsen, saaledes som Alun, Blysukker, Sølvsalte
m. fl. gjøre, og hvorved de forstyrre disse organiske Dannelser. Nogle lamme
Nerve-, andre Muskelvirksomheden (Alkohol, Kloroform, de narkotiske Gifte
og de organiske Baser overhovedet), eller de forandre Blodets
Sammensætning (Grubeluft, Kulilte og navnlig de dyriske Gifte: Slangegift, Miltbrand,
Koppegift); endelig gives der ogsaa giftige Stoffer, som samtidig virke i flere
af disse Retninger.
Af denne Forskjellighed fremgaar, at det samme Stof ikke optræder
med sine giftige Egenskaber under alle Forhold. Der findes Gifte, som kun
virke, naar de umiddelbart overføres i Blodet. Den højst farlige
Vandskræksgift har ikke haft nogen skadelig Indflydelse paa Dyr, som have ædt Kroppene
af Hunde, der vare døde afVandskræk; som bekjendt kunne Svin uden Skade
æde Klapperslanger o. s. v. Kaniner og Hunde døde ikke efter at have
fortæret Pilegift, saafremt Maven var tilbørlig fyldt med Føde; underbinder man
derimod Nyrekarrene paa en Kanin saa at Curaren ikke kan udskilles,
indtræder Døden meget hurtigt med alle Symptomer paa Curareforgiftning.
Menneskets Hud skal efter gjentagne Indpodninger med visse Gifte blive
uimodtagelig for samme. Saaledes skulle Moskitostik kun hos ny ankomne
frembringe Pustler, et formeligt Hududslæt, som senere taber sig. I det
østlige Afrika frygte de indfødte ikke Slangebid, naar de en Gang ere komne
sig efter et saadant; ligeledes skulle Heste og Hornkvæg kunne vænne sig
til Tsetsefluernes Stik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
