- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
233

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Indledende Bemærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.

233

til nogen Smagsforskjel, og som om det Bifald et eller andet Fødemiddel er
i Stand til at vinde, kun afhænger af den Mængde, hvori det bliver budt.
Imidlertid behøver man slet ikke at blive staaende ved de Folkeslag, der
befinde sig paa et saa lavt Kulturtrin, for at forbavses over, hvad der i det
hele taget bliver spist. De overkultiverede Kinesere spise med overordenligt
Velbehag alle mulige Slags Frøer, og desuden høre Steg af unge Hunde,
Katte og Rotter til de almindeligste Retter paa det kinesiske Bord; Finnerne
af Hajfisken betragtes som noget ganske ualmindeligt lækkert. I Polarlandene
spiser man Kjød og Flæsk af forskjellige Sæler, lige som ogsaa enkelte Stykker
af Hvalen. Det forekommer os ligeledes besynderligt, at man kan finde Behag
i Rævens Kjød, saaledes som Tilfældet er i det høje Nord, da Rovdyrenes
Kjød maa have en daarlig Smag som Følge af de stærktlugtende Stoffer, de
alle udskille. Bjørneskinker blive dog ogsaa hos os betragtede som en Raritet,
men vi maa vel erindre, at Bjørnen ikke udelukkende lever af Kjød, men for
en meget stor Del af Planteføde. I forskjellige varme Lande ere Aber,
Flagermus, Slanger, Firben o. s. v. Retter, der ikke let vilde kunne finde Vej
til Europæeres Bord. I Kina bliver en Suppe, der er kogt paa Alligatorkjød,
anset for ganske særdeles styrkende.

De civiliserede Nationer holde sig hovedsagelig til Kjødet af ganske
bestemte Dyreklasser, som af den Grund blive særligt tillagte. Hornkvæget,
Faaret, Svinet, forskjellige Fjerkreaturer og nogle Fiskearter afgive
Hovedkontingentet til de animalske Næringsmidler, vi anvende. Hertil kommer
endnu endel Vildt af forskjellige Havdyr, der dog kun spille en aldeles
forsvindende Rolle i vor Ernæring. Nydelsen af Hestekjød er i uafladelig
Tiltagende, men har dog at kæmpe mod adskillige Fordomme.

Det kan være interessant at se, i hvilket Forhold de animalske
Næringsmidler staa til de vegetabilske, og vi benytte til denne Oversigt et
omhyggeligt Materiale, der foreligger for Berlins Vedkommende for Aaret 1871. I
dette Aar beløb Berlins Forbrug sig til:

Hvede . . . 161,244 Tønder; pr. Dag 448 Tønder.

Rug ... . 216,279 — - — 600 —

Byg ... . 160,722 — - — 447 —

Ærter . . . 53,586 — - — 148 —

591,831 Tønder. 1,643 Tønder.

Tøndens Vægt kan maaske i Gjennemsnit anslaas til 2 Centner.

Hertil kommer yderligere:

Hvedemel . . 705,334 Centner; pr. Dag 1,932 Centner.

Rugmel . . . 848,968 — - — 2,325 —

Brød (indført) 220,500 — - — 604 —_

1,774,802 Centner. 4,861 Centner.

Desuden forbrugtes der ogsaa anselige Masser af andre
Plantenærings-stoffer, saasom Ris, Majs, Boghvede, Hirse, Gryn af alle Slags, Sukker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free