Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Indledende Bemærkninger - Kjødets kemiske Bestanddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. KJØDETS KEMISKE BESTANDDELE.
Chokolade, Kaffe, The, alkoholdige Drikke m. m., om hvis Mængde der dog
savnes bestemte Oplysninger.
Til disse vegetabilske Næringsstoffer svare nu følgende Kjødvarer, der
forbrugtes i samme Tid:
Oxekjød...................... 355,355 Centner; pr. Dag 973 Centner.
Kalvekjød..................... 52,397 • — - — 143 —
Beder
Faar ......................... 81,082 — - — 222 —
Geder
Lam.............................. 589 — - — 1,6 —
Svin......................... 357,919 — - — 980 -
Grise............................ 840 — - — 2,3 —
Heste........................ 13,187 — - — 36 —
Andre Kjød- og Fedevarer 102,816 — - — 164 —
964,185 Centner. 2,521,9 Centner.
Kjødets kemiske Bestanddele. Undersøgelsen lærer os at Kjødet lige som
ethvert andet dyrisk Væv indeholder en stor Mængde Vand. Udtørres det
fuldstændigt, taber det næsten 3/4 af sin Vægt. Almindeligt Oxekjød
indeholder nemlig omtrent 73,4 p. C. Vand; endvidere indeholder det 2,2 p. C.
opløselig Æggehvide, 15,2 p. C. uopløselige Æggehvidestoffer, 3,2 p. C.
limdannende Bindevæv, 2,9 p. C. Fedt, 1,4 p. C. Extraktivstoffer og 1,6 p. G.
uorganiske Salte. 1 det slagtede Dyr findes foruden Kjødet ogsaa Blodet, der
tildels udtømmes ved Dyrets Død, tildels bliver tilbage i Kjødet. Det
saaledes udtømte Blod anvendes bl. a. til Kattuntrykkeri efter at være underkastet
fabrikmæssig Behandling ved kunstig Tørring, Sining o. s. v. Blodet selv
bestaar af en æggehvideholdig Vædske i hvilken en Mængde meget smaa,
for det blotte Øje usynlige, farvede Legemer svømme omkring. Blodet
indeholder, ligesom Kjødet, en stor Mængde Vand, forskjellige Æggehvider, en
ringe Mængde Fedt, uorganiske Salte. Blodet vilde altsaa i og for sig være
et meget godt Næringsmiddel, men dog er dets Anvendelse i denne Henseende
meget ringe, vistnok for Størstedelen paa Grund af Fordom og Vane. Alle
Forsøg, som i den senere Tid ere anstillede enten for at anvende Blodet som
mere almindeligt Næringsmiddel eller til at vinde de forskjellige Æggehvider
ud af Blodet og blande dem til Mel for derved at forøge dettes Næringsværdi,
have hidtil kun havt ringe Fremgang.
Ved at presse og udvadske raat Kjød med koldt Vand, der er gjort
svagt surt, erholder man en Vædske, der er farvet rød (ved tilblandet Blod),
den saakaldte Kjødsaft. Heri indeholdes alle Kjødets opløselige Bestanddele,
nemlig: Æggehvidestoffer, uorganiske Salte, Extraktivstoffer (Kreatin,
Kreati-nin) o. s. v. Kjødsaft bruges, men kun sjeldent, især efter svære Sygdomme
til Rekonvalescenter, hvis Fordøjelse endnu er for svækket til at taale faste
Fødemidler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
