Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Kjødextrakt, hermetisk Henkogning m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 KJØDEXTRAKT, HERMETISK HENKOGNING M. M.
Foruden i Fray Bentos findes der ogsaa i Montevideo en
Kjødextrakt-fabrik (Buschenthal & Co.), hvis Fabrikat — efter den kemiske Analyse —
maa anses for lige saa godt som det, der kommer fra Fray Bentos.
Man kan — foruden af den foregaaende Beskrivelse — danne sig en
Forestilling om, hvilke Masser Kjød der tages under Behandling i saadanne
Fabriker, ved at høre at Produktionen af Kjødextrakt i Fray Bentos i Aaret
1865 beløb sig til mellem 50,000 og 60,000 Pund, men at denne Produktion
i Aaret 1868 allerede var naaet op til 1 Million Pund. Hvert Stykke Kvæg
giver gjennemsnitlig ikke mere end 8—10 Pund Extrakt, og der vilde
saaledes udkræves over 100,000 Stykker Kvæg til Fremstilling af det nysnævnte
Kvantum Extrakt.
Man regner imidlertid, at der aarlig slagtes omtrent 3 Millioner Stykker
Kvæg i Brasilien og La Plata til en Gjennemsnitspris af 35 Kroner pr. Styk.
Sydamerika skal efter en løselig Beregning eje 70 Millioner Faar og 22
Millioner Oxer.
I Australien findes der ligeledes saadanne store Masser Kvæg, hvis
Kjød kun tildels finder Anvendelse.
Kjødextraktets Ernæringsværdi kan altsaa stilles ganske lig med
Kjød-suppens; det kan paa ingen Maade erstatte eller træde i Stedet for Nydelsen
af friskt Kjød, men ikke desto mindre er Kjødextraktet paa Grund af sin
lette Transport et meget værdifuldt Produkt, og det er i ethvert Tilfælde en
nationaløkonomisk Fordel, at man tilvirker det efter en saa stor Maalestok.
Det Kjødextrakt, som fremstilles paa den nysbeskrevne Maade, maa
ikke forvexles med de saakaldte B ouillo nka ger, der tidligere bleve meget
almindeligt tilvirkede. Den faste Bouillon tilsigtede det samme, som det
mere moderne Kjødextrakt, nemlig at fremstille Kjødets nærende Bestanddele
i en varig, koncentreret og let transportabel Form, men den var fra første
Færd et aldeles mislykket Produkt, da det grundede sig paa en fuldstændigt
falsk Opfattelse af Kjødsaftens kemiske Natur; desuden blev Produktet
efter-haanden siettere og siettere, da den nævnte urigtige Opfattelse gav
Fabrikanterne Lejlighed til de mest vidtgaaende Forfalskninger.
Naar Kjød bliver kogt i længere Tid med Vand, danner der sig Lim
af Musklernes Bindevæv. Limen opløser sig og gjør Suppen tyk, saa at den
stivner ved Afkølingen. Tidligere blev denne kvælstofholdige Lim anset for
den egentlig nærende Bestanddel i Kjødet, og man antog Suppens Stivnen for
et Tegn paa, at den var særdeles kraftig; man kogte derfor Kjødet saa længe
som muligt. Derved fik man ganske vist en Suppe, der indeholdt en rigelig
Mængde Limstof, men den besad i Virkeligheden ikke større, men snarere en
mindre Næringsværdi end den Suppe, der blev udvundet ved at koge Kjødet
et Kvarterstid. Man kan derfor ikke undre sig over at de, der fabrikerede
»fast Bouillon«, faldt paa, i Stedet for at koge Kjødet særdeles længe, da
strax at tilsætte et passende Kvantum allerede færdigdannet Lim, Gelatin
o. s. v. for at give Kjødextraktet den fornødne Fasthed. Paa denne Maade
udviklede sig lidt efter lidt de bekjendte Bouillonkager, der ikke bestode af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
