Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Kjødextrakt, hermetisk Henkogning m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJØDEXTRAKT, HERMETISK HENKOGNING M. M.
241
andet end vel renset Lim, og hvis Værdiløshed som Næringsmiddel heldigvis
snart blev godtgjort, saa at den store Almenhed snart igjen vendte sig bort
fra dem. Men det vilde som sagt være uretfærdigt at drage nogen uheldig
Slutning til Skade for Liebigs Kjødextrakt af disse mislykkede Produkter af
en tidligere Tid.
Paa samme Maade som med Bouillonkagerne forholder det sig med
mange Supper og Kjødspiser (Skildpadde, Sylte o. s. v.), der anses for meget
kraftige, fordi Limen, der er udkogt i dem, gjør dem tykke og slimede og
faar dem til at stivne i kold Tilstand.
Hermetisk Henkogning. Ved stærk Ophedning over Kogepunktet
i Metalkar, der kunne lukkes lufttæt, forhindres Forraadnelsen fuldstændigt
saa at Kjød, der er behandlet paa denne Maade, kan opbevares i en Række
Aar uden at fordærves. Herpaa grunder sig den Appertske hermetiske
Henkogning. Efter denne Methode blive de stærkt indkogte Kjødspiser fyldte i
cylindriske Blikbeholdere, der kunne lukkes ved Paalodning af et Laag med
en lille Aabning. Ved Efterfyldning af Kjødsuppe, smeltet Fedt ell. lign,
driver man al Luft ud af Beholderens Indre og tillodder derefter Laagets lille
Aabning. Nu udsætter man Beholderen en halv Times Tid i Saltvandsbad
for en Temperatur, der er lidt over almindeligt Vands Kogepunkt; derved
faar man at vide, om der muligvis findes nogen Fejl i Lukningen — idet der
nemlig i saa Tilfælde pibler noget af Indholdet ud — og hvis saa er, retter
man den ved Hjælp af Loddekolben. Ved at henstille Metalkarrene paa et
Sted, der er opvarmet til 30°, kan man overbevise sig om, at der ingen Fare
er for at Indholdet skal raadne; sker dette nemlig, udvikles der en Mængde
Luftarter, der hurtigt ville trykke Karrets Vægge udad i en Bue, medens i
modsat Tilfælde efter Afkølingen Karrene synke lidt sammen, idet Væggene
bøjes indad.
Man har ogsaa forsøgt andre Fremgangsmaader for at konservere Kjød
i længere Tid. I Frankrig har man i den Hensigt ladet Kjødet en Tidlang
(10—20 Minuter) underkastes Paavirkning af svovlsure Dampe, der gjøre
Overfladen i Stand til at modstaa Forraadnelse samtidigt med at de derved
bevare de indre Dele, og endelig har man med en Pensel givet det et
Overtræk af Fernis, sammensat af Melasse, Æggehvide og Althearodsextrakt. Et
tyndt Overtræk af Kautschuk eller Guttaperka, opløst i Kulsvovl, vil vist
endnu bedre være i Stand til at beskytte mod Luftens Paavirkning. Kjød,
der er opbevaret paa denne Maade, bevarer næsten sin hele Ernæringsværdi og
kan holde sig friskt og velsmagende i flere Aar. Der indføres allerede store
Mængder af hermetisk henkogt Kjød fra Australien til England, og hvis det
kan lykkes at levere det til en billig Pris, vil denne Fremgangsmaade vistnok
snart faa meget stor Betydning.
Det er egentlig først i den nyere Tid, at Videnskab og Teknik have
begyndt at beskjæftige sig med Konserveringsmethoder ikke alene for Kjød,
men for Levnetsmidler i det hele taget. De lettere Samfærdselsmidler have
i væsentlig Grad bidraget hertil, da det ved Hjælp af deres nivellerende Kraft
Opfindelsernes Bog. VI. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
