- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
246

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjødet og dets Anvendelse som Næringsmiddel - Anden nyttig Anvendelse af Dyrelegemerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

ANDEN NYTTIG ANVENDELSE AF DYRELEGEMERNE.

derfor i ikke altfor smaa Stykker, som lægges i lufttæt tillukkede Cylindre
(Papins Gryder), hvor de da blive udsatte for den overhedede Vanddamps
Paavirkning. Disse Cylindre have i det Indre en dobbelt Bund, hvis øvre
Halvdel er gjennemhullet som et Sold. Ved den nederste Bund findes der
en Afløbshane, lidt højere oppe findes en anden, og desuden udmunder
Damprøret, der ligeledes kan aflukkes ved en Hane, i Cylindrens Væg. Laaget
kan fastskrues aldeles lufttæt til Cylindren. Naar Kjødmasserne nu ere bievne
anbragte i det Indre, og Laaget derefter er skruet til, aabner man for
Vanddampen, der i Begyndelsen har omtrent to Atmosfærers Spænding. Endel af
den fortætter sig og det varme Vand, der danner sig, udtrækker Kjødets
opløselige Bestanddele og samler sig med dem paa Bunden af Cylindren;
samtidigt smelte ogsaa Fedtdelene og lejre sig som et andet Lag over den
vandholdige Vædske.

Det tilsigtede Maal kan imidlertid ikke naas fuldkomment ved en blot
Udkogning. Muskelsubstansen, Bindevævet og Knoglernes Bruskmasse m. m.
skulle nemlig ikke blot afgive deres opløselige Bestanddele, men selv saa vidt
muligt bringes til at antage opløselig Form. Hertil udkræves der en længere
Tids Indvirkning af en højere Varmegrad. Dampens Spænding bliver derfor
forøget lidt efter lidt, og i Løbet af 8—12 Timer holdes Dampen paa denne
høje Spænding. Alle Bestanddele, der sotn Følge af denne Behandling kunne
gaa over i opløselig Form, Lim, adskille sig nu fra de uopløselige, og
Opløsningen af dem forener sig med den vandholdige Vædske, der befinder
sig nederst i Beholderen. Adskillelsen af de to Lag foregaar med Lethed:
man aabner først den øverste Hane og aftapper saaledes det flydende Fedt,
der kommer i Handelen under Navn af Kam fedt, og som finder Anvendelse
saa vel til Smørelse som i Sæbefabrikerne.

Den vandholdige Opløsning, der nu er tilbage i Cylindren, indeholder
meget forskjellige Stoffer, navnlig Lim, foruden de almindelige Substanser, der
forekomme i Kjødsaften. De ere dog ikke skikkede til Fremstilling af Lim,
fordi det vilde være altfor omstændeligt at skille dem fra de øvrige Stoffer i
Blandingen. Derfor bliver Opløsningen i Almindelighed indkogt videre, indtil
den har faaet Sirupstykkelse; i denne Tilstand bliver den solgt under Navn
af Bonesize, der finder Anvendelse i Klæde- og Kattunfabriker til
Bered-ning af Appretur, hvortil det særligt egner sig, da det holder sig flydende og
ikke gaar i Forraadnelse.

Denne Udtrækningsmethode ved Anvendelse af Dampe med høj
Spænding har den store Fordel fremfor andre, at der ikke er Fare for en
Forbrænding af de organiske Legemer. Opløsningerne faas derfor ogsaa af en
saadan Renhed, som det tidligere var umuligt at tilvejebringe. Den anvendes
derfor ogsaa med Fordel ved Udsmeltning af Talg, og det Produkt, man faar
paa denne Maade, er af en langt bedre Kvalitet, end det, man faar ved
almindelig Udsmeltning over aaben Ild. De overhedede Vanddampe udtrække
fuldstændigt alt, hvad der er anvendeligt, og der kan ikke være Tale om Tab
af nyttige Stoffer; man maa derhos ikke lade ude af Betragtning, at de
fuld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free