Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sæbefabrikationen.
Indledende Bemærkninger. Vi kunne allerede have god Grund til at
undre os over, at det Menneske, der staar paa det laveste Udviklingstrin, viser
mindre Sands for Renlighed end selve Dyrene; men hvad skulle vi sige, naar
vi se, at Mennesker, der høre til de civiliserede Nationer, ikke skjænke
Renholdelsen af deres Legemer ret mange Tanker?
Gjennemgaaende skjænkede man i Oldtiden Legemets Pleje en næsten
altfor vidtdreven Opmærksomhed. De Vandledninger, som Romerne byggede
for at forsyne Indbyggerne med Vand, vare f. Ex. saa storartede, at ingen
Nutidsby kan opvise Magen dertil. Dette Forhold forandrede sig imidlertid
fuldstændigt i Begyndelsen af 3en kristne Tidsalder. Ifølge Asketernes
Opfattelse af den nye Religionslære, betragtede man i det første Aarhundrede
det menneskelige Legeme som en Hindring for Sjælens Frigjørelse, og man
forsømte, ja pinte det endog paa alle optænkelige Maader. Det var de græske
Cynikeres Lære, der gik igjen.
Renlighedssandsen har dog vidst at gjøre sin Ret gjældende, og dens
Herredømme breder sig efterhaanden mere og mere, om der end mange Steder
kan være særdeles meget tilbage at ønske i denne Henseende.
Hvad angaar Sæben, der jo spiller en saa vigtig Rolle som
Renselsesmiddel, da omtaler Plinius dette Stof med stor Ros og regner det til
Lægemidlerne; Galenus fortæller, at Germanerne vare sin Tids bedste Sæbesydere.
Som vi se heraf, gaar Sæbens Historie temmelig langt tilbage i Tiden, og
Opfindelsen er rimeligvis enten af gallisk eller germansk Oprindelse. Romerne
fik Sæber og Pomader fra Tyskland, navnlig fra Hessen. Tøvrigt tilvirkede
Romerne selv et simplere Slags Sæbe, og en af de første Opdagelser, man
gjorde ved Udgravningerne i Pompeji, var en Sæbebod, hvis Forraad endnu
vare i god Stand efter de mange Aarhundreders Forløb. Man ved meget
godt, hvorledes den romerske Sæbe var sammensat, thi Plinius fortæller, at
den var tilberedt af Aske, Talg og Kalk med eller uden Tilsætning af Salt.
Sæbeforbruget maa iøvrigt allerede for et Par Aarhundreder siden have
været meget betydeligt; Aar 1622 var der nemlig i London et Sæbesyder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
