Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Indledende Bemærkninger - Olier og Fedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. OLIER OG FEDT. 249
selskab, der fik et Fabriksmonopol, hvorfor de aarlig maatte betale 360,000 Kr.
i Afgift. Dette Monopol gav Anledning til en heftig Strid med de øvrige
Sæbesydere, som ikke vilde træde ind i dette Selskab; endel af dem blev holdt
i Fængsel i længere Tid, og de maatte alle betale store Pengebøder. Den
engelske Regering fastsatte selv Prisen paa Sæben, og man kan slutte sig
til, at Monopolshaverne ikke have gjort daarlige Forretninger, da de tilbøde
ai betale 50 Procent større Afgift mod at opnaa nogle flere Privilegier.
Regeringen indsaa imidlertid snart, at saadanne vilkaarlige Forholdsregler
ikke vare til Gavn for Landet; Aar 1637 kjøbte den Monopolet tilbage
tilligemed alle Fabriksbygningerne og Beholdningerne af Sæbe; fra nu af var
Sæbesyderiet en fri Næringsvej.
Ved nærmere Eftertanke maa det vække Forundring at Opfindelsen af
Sæbefabrikationen ligger saa langt tilbage i Tiden. Alle andre gamle
Opfindelser, f. Ex. Spinding og Vævning, Smedning, Glasfabrikation o. s. v., ere
enten rent mekaniske eller grunde sig paa Ildens Virkning eller kunne ialtfald
sættes i Forbindelse med andre Fremskridt, der have givet Anledning til
dem; men Fremstillingen afSæbe er en kemisk Operation, der er saa rationel,
som kun Nutidens Kemi kan udføre deu. Man kan ikke undlade at spørge
sig selv, hvorledes Folk ere komne paa den Ide at experimentere med Aske,
Kalk og Talg eller hvad Maal de have tilsigtet hermed. Den endnu
ube-kjendte Vare, Sæben med sine værdifulde Egenskaber, kunde ikke foresvæve
dem som et Maal, der var Umagen værdt at stræbe hen til.
Sæbe er en kemisk Forbindelse af visse Syrer, der navnlig forekomme
i Fedt, med kaustiske Alkalier, enten Natron eller Kali. En saadan
Forbindelse findes intetsteds i hele den store Natur. Asken indeholder kun
kulsure Alkalier, og det simpleste Middel til at fjerne Kulsyren er at anvende
brændt Kalk. I Træaske forekommer der navnlig kulsurt Kali, Potaske; i
Asken af Hav- eller Strandplanter kulsurt Natron, Soda. Begge give Sæbe,
men af forskjelligt Slags. Kalisæben er blød, Natronsæben derimod
haard og fast. En Kalisæbe kan ved Behandling med Kogsalt forvandles til
Natronsæbe, idet Natrium indtager Kaliets Plads i Forbindelsen med de fede
Syrer, og Kalium forbinder sig med Kogsaltets Klor til Klorkalium. De
Gamle kjendte aldeles intet til den videnskabelige Grund, hvorpaa disse
Forhold hvile, men de kunde desuagtet tilvirke ret god Sæbe.
For at Læserne kunne faa et rigtigt Begreb om Sæbens Natur, maa
vi først gjøre Bekjendtskab med Olier og Fedt, der ere dens vigtigste
Bestanddele.
Olier og Fedt høre til de Stoffer, der ere mest udbredte i den organiske
Natur. De dannes i Planterne eller i Dyrenes Legemer og findes, om end
kun i ringe Mængde, i alle Organismer. Disse Stoffers ydre Egenskaber ere
saa vel bekjendte, at vi naturligvis ikke behøve at indlade os paa en
Beskrivelse af dem. Nogle fede Stoffer ere faste, andre ere flydende ved
almindelig Temperatur, atter andre stivne først ved en temmeligt lav
Varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
