Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Olier og Fedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
OLIER OG FEDT.
grad. Saaledes som de forekomme i Naturen, ere de i Almindelighed
Blandinger af flere Fedtstoffer, der ere forskjellige fra hverandre, men som dog
oftest uden stor Vanskelighed kunne skilles fra hverandre ved Anvendelse af
passende Fremgangsmaade, navnlig ved Afkøling. Enhver vil vist have lagt
Mærke til, at der af fede Olier ved indtrædende Kulde udskiller sig faste
Bestanddele, ofte i Form af krystallinske Skjæl; det er netop saadanne
Bestanddele, der ved deres Smeltepunkts Beliggenhed adskille sig fra de øvrige,
der endnu holde sig flydende.
Alle fede Stoffer bestaa af Kulstof og Brint; Ilt optræder kun i ringe
Mængde og allerede herved give de sig tilkjende som meget brændbare
Legemer. Det gjensidige Mængdeforhold mellem de to brændbare Elementer giver
desuden de fede Stoffer Evne til at forbrænde med klartlysende Flamme, og
denne Egenskab har bevirket, at nogle af dem i umindelige Tider ere bievne
anvendte som Lys-materiale. Vi ville kun nævne Lampeolien, hvis
Fremstilling — navnlig før den nyere Tids Belysningsmidler vandt Sejr — gav
Anledning til en meget udbredt Dyrkning af de Planter, der indeholde denne
Olie. Talg, Smør og Ister, der jo alle ere Produkter af Kvægavlen, ere
bievne anvendte fra tidligste Tid, navnlig som Næringsmidler, og hertil slutter
sig endnu Sydens Oliefrugter. Olivenolien omtales allerede i Mosebøgerne.
1 Tidens Løb udvidedes Bekjendtskabet med Naturprodukterne, og nu kjende
vi en stor Mængde forskjellige Slags Olier og Fedt.
Af Planteolierne ville vi foruden Rapsolien nævne Olivenolien,
Mandelolien, Kokosnødolien, Palmeolien, Sesamolien og
Kakaosmørret. De udgjøre en særlig Klasse af Planteolier, der udmærke sig ved
ganske ejendommelige Egenskaber. Naar de nemlig i længere Tid have været
udsatte for Luftens Indflydelse, forvandles de lidt efter lidt til en sejg, tyk
Masse, men indtørre ikke fuldstændigt og kaldes derfor ikke tørrende fede
Olier. Palmeolien, der i den nyere Tid har faaet en saa vidtstrakt
Anvendelse i Stearinsyrefabrikerne, udvindes i store Masser paa Afrikas Vestkyst,
hvor Negerne koge Frugterne af Elais guineensis i Vand og afskumme den
fede Olie, der svømmer oven paa. Kokosnødolien har i ganske frisk Tilstand
en behagelig Smag og kan anvendes som Tilsætning til Spiser.
Foruden disse gives der saakaldte tørrende Olier, der i Luften
blive til et gjennemsigtigt harpixagtigt Legeme; af disse maa navnlig
fremhæves: Linolien, Nødolien, Valmueolien, Hampeolien,
Ricinusolien, Druekjærneolien, Græskarolien og Bomuldsfrøolien.
Desuden findes der endnu et tredie Slags Olier, som dog ikke ere fede Olier i
egentlig Betydning: de flygtige eller ætheriske Olier, som vi komme til at
omtale i et af de følgende Afsnit.
Beredningen af disse Plantestoffer er i det hele taget meget simpel,
da der i Almindelighed kun udkræves Presning af de olieholdige Plantedele,
Frø o. s. v. I flere Tilfælde, hvor man vil uddrage Olien mere fuldstændigt,
er det heldigt at opløse den i Kulsvovl. Rensningen af Olien er forbunden
med større Vanskeligheder; den gaar ud paa at fjerne de slimede Stoffer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
