Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sæbefabrikationen - Olier og Fedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLIES. OG FEDT.
251
der kunne forefindes, navnlig i de Olier, man har faaet ved Udpresning. Ved
Rensning af almindelig Rapsolie anvender man en ubetydelig Mængde
Svovlsyre, som forandrer og udfælder disse Forbindelser uden at angribe selve Olien.
Blandt de fede Stoffer L Dyreriget ere følgende af Betydning:
Faaretalg, Oxetalg, Gedetalg, Smør, Svineister, Hestefedt, Tran
af Hvaler, Hajer og Torsk, samtJSpermacet, der forekommer i
Kaskelottens Hoved.
Saa vel i Dyreriget som i Planteriget findes Fedtstofferne indesluttede
i smaa Celler, der hos Dyrene danne særlige Fedtvæv; ved Opvarming
sprænger Fedtstoffet det omgivende Væv og flyder ud.
Braconnot og Chevreul vare de første, som udfandt Fedtstoffernes
kemiske Beskaffenhed. Den førstnævnte af disse to Mænd, der var født i
Nancy, opdagede allerede Aar 1815, at Fedtstofferne ere Blandinger af flere
Stoffer, der adskille sig indbyrdes ved deres forskjellige Smeltelighed. Ved
Presning af almindelig Oxetalg kunde han dele den i en fast Masse, som han
kaldte Stearin, og en flydende Olie, der fik Navn af Olein. Denne
Opdagelse fik dog ikke strax nogen vigtigere Anvendelse i Industrien. Braconnot
gik vistnok i Kompagniskab med en Apotheker i Nancy, Simonnin, og de flk
Aar 1818 Patent paa Tilvirkning af Lys af en ny Masse, som de kaldte
Céromimëne, og som bestod af Stearin med en ubetydelig Tilsætning af
Vox. Varen synes dog ikke at have fundet stor Afsætning. Først et Par
Aar senere (1820) anstillede Chevreul sine klassiske Undersøgelser angaaende
Fedtstofferne og paaviste derved deres indre kemiske Sammensætning, og
først fra^ denne Tid at regne bleve de tekniske Industrigrene i Stand til at
indføre væsentlige Forbedringer i deres Methoder. Chevreul godtgjorde
Urigtigheden af den gamle Anskuelse, at Fedt og Alkali uden videre forenes med
hinanden og give Sæbe, eller at de fede Stoffer forholde sig til Alkalier som
Syrer. Han paaviste, at Fedtstofferne snarere maa betragtes som et Slags
Saltforbindelser mellem et surt og et basisk Legeme, og at den svagere Base ved
Alkaliets Indvirkning uddrives af Forbindelsen og erstattes af Alkaliet.
Chevreul fremstillede ogsaa disse fede Syrer, og vi kjende en temmelig stor
Mængde af dem. Palmitin- og Stearinsyrerne ere faste ved almindelig
Varmegrad. De bleve i lang Tid betragtede som et og samme Stof, der paa
Grund af sine perlemorglinsende Krystaller fik Navn af Margarinsyre;
først senere lykkedes det at spalte denne i de to nysnævnte Syrer;
Oliesyren eller Elain er flydende. Ingen af dem har nogen Lugt. Foruden
disse forekommer der i forskjellige Slags Fedt endnu andre Syrer, der
udmærke sig ved karakteristisk Lugt, saaledes Smørsyren, Capronsyren,
Valeriansyren o. s. v. Deres Fremtræden er altid et Tegn paa begyndende
Forraadnelse (Smørrets harske Lugt). Det basiske Legeme, der er forenet
med disse Syrer, Glyceryloxiden, har, hvad den kemiske Natur angaar, en
vis Lighed med Æther. Naar den udskilles ved Sønderdelingen af et
Fedtstof, optager den altid tre Molekuler Vand og danner saaledes et Stof»
Glycerin, der i kemisk Henseende er nær beslægtet med Alkohol. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
