Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Raamaterialet - Koaks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EAAMATERIALET. KOAKS.
309
tydelige Mængder Brint og Ilt; andre ere derimod bievne saa fuldstændigt
sønderdelte, at de næsten udelukkende bestaa af Kul. Kul af det sidstnævnte
Slags kaldes Antracit og kan ikke anvendes til Fremstilling af Belysningsgas.
Derimod kunne de med Fordel anvendes til Brændsel paa Ildsteder, hvor der
er god Træk.
De Stenkulsarter, der komme i Handelen under Navn af Skifer- og
Kannel- eller Parrotkul, ere ikke bievne saa fuldstændigt sønderdelte som
Antracitkullet. De indeholde endnu betydeligere Mængder Brint og Ilt efter
de Plantestoffer, hvoraf de ere opstaaede, og paa denne Brintholdighed grunder
sig deres Anvendelighed til Fremstilling af Belysningsgas. Vil man bedømme
deres Evner i denne Retning maa man tage Hensyn ikke blot til deres
kemiske Sammensætning men ogsaa til andre Omstændigheder. Mange Slags
Kul, f. Ex. Skiferkul, springe itu ved Ophedning og sønderdeles uden i
Forvejen at blive bløde eller dejgede. Disse Kul ere mindst skikkede til
Fremstilling af Gas, da deres Sønderdeling foregaar meget uregelmæssigt. Derimod
ere de Kulsorter, der ved Ophedning danne en Dejg, de bedste til
Fremstilling af Belysningsgas, og de anvendes ogsaa navnlig hertil. Ved
Gasværkerne plejer man ogsaa at blande Kulsorter, der i høj Grad have denne
Egenskab, med andre Slags Kul, og den rigtige Blanding af de Kulsorter,
der anbringes i Gasretorterne, er af den største Betydning, da Gassens
Egenskaber, Lysstyrke o. s. v. i væsentlig Grad ere afhængige heraf. Medens
visse Kulsorter give meget kulrig Gas, der ved Antændelsen brænder med
mørk, let osende Flamme, faar man derimod ved Destillation af andre
Kulsorter, der ere forholdsvis rige paa Brint, en Gas, der kun giver en lidet
lysende Flamme. En Gas, der ligger midt mellem disse Yderligheder, vil
give den heldigste Lysstyrke, og derfor blander man allerede før Destillationen
Kullene med hinanden i passende Forhold. Hvad der bliver tilbage i
Retorterne efter Destillationen, er en porøs Masse, der bestaar af fast og rent
Kulstof kun blandet med de mineralske Askebestanddele, der ikke forflygtige
i Heden. Denne Masse kaldes Ko ak s.
Koaks. Som Følge af sin porøse Beskaffenhed, der gjør, at den kan
tilbyde Luften en stor Berøringsflade, er Koaksen et udmærket Brændsel,
hvis Fremstilling er Hovedopgaven for særlige Fabriksanlæg. Disse
Koaksovne kunne naturligvis bedst anlægges i Nærheden af store Stenkulsgruber,
hvor de kunne forvandle det tunge Raamateriale, der ofte ikke har videre
Værdi paa Stedet selv, til et værdifuldt og lettere transportabelt Produkt,
hvis Fremstilling ikke er ret kostbar, da der jo er Brændsel nok forhaanden.
Koaksbrænding drives i stort Omfang navnlig i England; den er egentlig ikke
andet end en tør Destillation, og, hvor man har Anvendelse for den Gas,
der udvikles under Brændingen, kan man med Fordel forene to Industrigrene
med hinanden. Ved Gasværkerne spiller Salget af Koaks en betydelig Rolle
paa Aarsregnskabet. Hvad de Koaksværker angaar, der anlægges i
Nærheden af Kulgruber, og hvor der navnlig anvendes alt Slags Affald, Kulstøv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
