Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Koaks - Belysningsgassens Sammensætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
KOAKS. BELYSNINGSGASSENS SAMMENSÆTNING.
o. s. v., da spiller Udviklingen af Gas her kun en underordnet Rolle. Man
lader den derfor undvige; i den sidste Tid har man dog draget Nytte af den
ved at anvende den som Brændsel under selve Koaksretorterne.
Da vi nu ere komne til at omtale Koaksbrændingen, ville vi med nogle
Ord beskrive den Fremgangsmaade, man anvender herved. Ofte udkræves
der hertil en Behandling af Stenkullene ad den vaade Vej. I Kullagene er
der nemlig ofte Revner, hvori der afsætter sig forskjellige mineralske Stolfer,
saa som Ler og Svovlkis. De Lerlag, hvori Kullene findes aflejrede ere
heller ikke altid skarpt begrænsede; Kul og Ler kunne derfor findes saaledes
blandede med hinanden, at man ikke kan skjelne denne Blanding fra rent
Kul. Da nu disse mineralske Stoffer efter Forbrændingen give enj betydelig
Mængde Aske samt foranledige, at denne Aske bages sammen til
Slagge-masser, der ofte indeslutte Stykker af uforbrændt Kul, og da denne
Aske-holdighed f. Ex. ved metallurgiske Processer kan medføre uheldige Følger,
har man i den senere Tid konstrueret Apparater, hvorved man ved Slæmning
kan adskille de lettere Kul fra Svovlkis, Lerskifer o. s. v. Svovlkis ^er en
meget uheldig Følgesvend for Kullet; man kan ikke engang bortskaffe den
aldeles ved Slæmning, og man søger derfor at fjerne den saa vidt ■ muligt
ved Koaksbrændingen. I denne Hensigt giver man ikke Koaksovnene Form
af Retorter, men opheder Raastoffet i hvælvede Ovne, hvor det forbrændes
ufuldstændigt. Disse Ovne, der opstilles flere i Række ved Siden af
hinanden, bygges af ildfast Sten og ere forsynede med en kort Skorsten. De
fyldes hvert Døgn, og den metallisk glinsende Koaks tages ud, medens den
endnu er glødende og afkøles.
Af god Tørv kan man ogsaa tilvirke Koaks, men den er mindre
værdifuld end Stenkulskoaks. Den Stenkulstjære, man faar ved Koakstilvirkning,
er et værdifuldt Biprodukt, der kan forarbejdes til Anilin, Karbolsyre,
Asfalt o. s. v.
Den bedste Koaks faas af Kannelkul, og denne Kulsort er ogsaa det
bedste Raastof til Fremstilling af Belysningsgas. De faas fra nogle faa Gruber
i Storbritanien, f. Ex. i Lancashire i det nordlige England samt i Nærheden
af Glasgow i Skotland. De ere sorte, have en mat Glans og foretrækkes
af mange Gasværker fremfor andre Stenkulssorter, skjøndt deres Pris er
saa høj.
Belysningsgassens Sammensætning. Foruden de tidligere nævnte
Bestanddele i Stenkul, nemlig de organiske Elementer Kul, Ilt og Brint, indeholde
de Raastoffer, der anvendes til Gasfremstilling, ogsaa andre Bestanddele, der
ved Ophedningen afgive luftformige Stoffer, som gjøre Belysningsgassen uren.
Disse Urenligheder fremkomme dels af kvælstofholdige organiske Stoffer og
bestaa da af Ammoniak og Blaasyre eller Stoffer, der kunne dannes af dem;
dels af svovlholdige Forbindelser, der give Anledning til Dannelsen af højst
ildelugtende Luftarter. Desuden indeholder Stenkulsgassen Kulsyre og
Vanddampe, der forringer Gassens Brændbarhed og Lysstyrke. Under alle
Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
