Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - I. Gas i Luftform - Klinkerfues’ Gastænder - Gasflammer, der brænde med ren Ilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLINKERFUES’ GASTÆNDER. GASFLAMMER, DER BRÆNDE MED REN ILT.
321
strømmer ud gjennem Brænderen og slutter den galvaniske Strøm, hvorved
en Platintraad bliver glødende og antænder Gassen. Alt dette foregaar
hurtigere end det kan beskrives. Det stærke Tryk maa naturligvis vedligeholdes
saa længe Flammerne skulle brænde, men, saa snart det hydrostatiske Tryk
faar Overhaand, lukker Vandet for Gassen og Flammen slukkes.
Den største praktiske Vanskelighed, der er at overvinde ved dette
sindrige Apparat, er at kunne anbringe et bestemt hydrostatisk Tryk paa
de enkelte Brændere. Kan man overvinde denne, har man det i sin
Magt til aldeles forskjellige Tider at lade nogle Flammer tændes og atter
slukkes, uden at de øvrige paavirkes deraf. Vil man f. Ex. slukke endel
Gaslygter Kl. 11, medens de andre skulle holdes tændte til Kl. 4, behøver
man kun at indrette det saaledes, at det hydrostatiske Tryk i de første bliver
større end i de sidste og at lade det Tryk, der udgaar fra Gasometret, indtil
Kl. 11 blive saa stærkt, at alle Flammer brænde, men efter denne Tid
formindske det, saa at Gassen ikke kan strømme til Brænderne undtagen i de
Lygter, der skulle brænde til Kl. 4.
En Fordel, som er knyttet til Klinkerfues’ Gastænder, og som er af
ikke ringe Betydning, er at det Tryk, der foranlediger Gassens Udstrømning,
tillige bevirker Flammernes Antændelse; naar Apparatet iøvrigt er indrettet
som det skal, kan der derfor ikke samles Gas i lukkede Rum og ved
Antændelse foraarsage Explosion, hvad der ellers ikke hænder saa sjeldent.
Gasflammer, der brænde med ren Ilt. Man har anstillet en Mængde
Forsøg paa at forhøje Flammens Lysstyrke. En Platintraad, der er bøjet
i Form af 1—1 og anbragt oven paa Brænderen, saaledes at dens midterste Del
kommer til at gaa paalangs gjennem Flammen, kommer i Glødning og
ud-straaler et meget klart Lys; man haabede paa denne Maade at kunne
formindske Gasforbruget. Ved at lede Vanddampe over glødende Kul
fremstillede G ail 1 ard en Gasblanding, som efter at være bleven renset for
Kulsyre indeholdt indtil 94 Procent Brint. Denne Gas brændtes kun i
Gasbrændere, der vare forsynede med Platintraade. Omendskjøndt Brint næppe
giver en lysende Flamme, naar den brænder alene, frembragte den dog her
et stærkt Lys ved at brænde i en argandsk Brænder saaledes at Flammen
kom til at gløde et fint Net af Platintraad.
En Belysning af dette Slags har stor Lighed med det drummondske
Kalklys, der i sin Tid vakte saa meget Opsigt. Fra Tid til anden foreslaas
der i forskjellige Tidsskrifter Brændere, hvor der i Stedet for Platintraad
eller Kalkstifter anvendes smaa Cylindre af Magnesia eller af den endnu
kostbarere Sirkonjord (foreslaaet af Tessié du Motay), men saadanne Lamper
have dog ikke faaet nogen praktisk Betydning.
Derimod synes Indførelsen af ren Ilt som Forbrændingsmiddel for
Belysning i Almindelighed at have en stor Fremtid for sig. Ilten anvendes ikke
her som ved det drummondske Lys, men kun for at gjøre Forbrændingen af
de almindelige Belysningsstoffer, Olie, Gas o. s. v. mere livlig. Man har længe
Opfindelsernes Bog. VI.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
