Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - II. Belysningsgas i fast og flydende Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
BELYSNINGSGAS I FAST OG FLYDENDE FORM M. M.
II. Belysningsgas i fast og flydende Form m. m.
De Kulbrinter, der fremkomme, naar organiske Stoffer underkastes tør
Destillation, udgjøre et meget stort Antal, og de ere nær beslægtede med
hverandre i kemisk Henseende. Men skjøndt disse Kulbrinter ere kemisk
beslægtede, ere de dog indbyrdes meget forskjellige hvad deres ydre
Egenskaber angaar; nogle ere faste, andre ere flydende; nogle ere rige paa Kul,
andre fattige paa Kul og rige paa Brint. Aarsagen til deres Ulighed ligger
tildels i deres procentiske Sammensætning, thi de mest kulrige ere ogsaa de
mest faste og de mindst flygtige. Imidlertid kunne dog Kulbrinter, der have
en ganske ensartet procentisk Sammensætning, være meget forskjellige hvad
Egenskaber angaar. Dette er en Følge af Kul- og Brintatomernes indbyrdes
Stilling i Molekulerne, det vil sige af Isomerien.
Det er ikke vor Hensigt at omtale alle de Stoffer, der udvikles af
organiske Legemer ved tør Destillation; thi det vilde føre os altfor vidt. Men
vi skulle dog opholde os noget ved de faste og flydende Kulbrinter, der have
en større Betydning for Belysningen.
Fotogen, Solarolie, Brillantolie, Naftalin, Parafin, Petroleum, ja endog
Asfalt høre herhen; de sidstnævntes Dannelsesmaade synes rigtignok ved
første Øjekast ikke at have noget at gjøre med tør Destillation; ved nærmere
Undersøgelse finder man nemlig, at Petroleum o. 1. ere fremkomne ved en
langsom Sønderdeling i lukkede Rum uden Luftens Adgang. Forløbet ved
deres Dannelsesmaade er omtrent den samme som ved en tør Destillation;
den lange Tid, der har været nødvendig til deres Dannelse, svarer til den
høje Varmegrad under den almindelige Destillation; man kan vist have Ret
til at antage, at saa vældige Virkninger som dem, der frembringes ved
Bjergmassernes Tryk paa Brunkul og Stenkul, maa kunne fremkalde samme
Resultater som Ophedning i Retorter. Endvidere maa de vulkanske Aktioner og
de dermed forbundne Temperaturforhøjelser, der skrive sig fra vor Jords indre
ildflydende Tilstand, heller ikke lades ude af Betragtning.
Naar Stenkul opvarmes i lukkede Beholdere, give de et helt
forskjel-ligt Udbytte af flydende og luftformige Kulbrinter, efter som der er anvendt
en højere eller lavere Varmegrad ved Destilleringen. G-aar denne Opvarming
kun til svag Rødglødhede, faar man en større Mængde Produkter, der kunne
fortættes, eller med andre Ord: man faar en større Mængde Tjære. Ved
stærkere Opvarming sønderdeles disse Produkter og give luftformige Kulbrinter
samt fast Kul. Den Varmegrad, der anvendes til Fremstilling af
Belysningsgas, ligger omtrent raidt mellem begge Yderligheder. Her er ikke
Tjæredannelsen men Gasudviklingen Hovedopgaven. Forholdet stiller sig anderledes
ved Destillation af saadanne Kulsorter, der ikke passe til Raamateriale paa
Gasværkerne, og som paa selve det Sted, hvor de brydes, maa forvandles til
værdifulde Produkter, da Fragtomkostninger blive for høje. I saadanne
Tilfælde kan Udvindingen af Tjære eller Tjæreprodukter være Hovedsagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
