- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
331

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gasbelysning m. m. - II. Belysningsgas i fast og flydende Form - Tilvirkningen af Tjære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELYSNINGSGAS I FAST OG FLYDENDE FORM M. M. TILVIRKNINGEN AF TJÆRE

331

Den Omstændighed, at Brunkul ikke have saa stor Brændselsværdi som
Stenkul, og at de derfor ikke kunne bære saa store Transportomkostninger,
har bevirket, at man har søgt at skaffe anden Anvendelse for dem. Man
har saaledes fremstillet Tjære af dem paa Stedet, hvor de brydes, og atter
af denne tilvirket værdifulde Belysningsstoffer. Tjæreudbyttet bliver altid
betydeligt ved Behandlingen af disse yngre Kuldannelser, da deres
Brint-holdighed endnu er meget stor.

Som Exempel paa en storartet Anvendelse i denne Retning af
for-haandenværende Brunkulslag ville vi anføre nogle Tal, der ere betegnende for
de store Fabriker i Omegnen af Merseburg. De bleve anlagte Aar 1855 eller
1856 og producerede Aar 1861 15,000 Centner Parafin og omtrent 64,000
Centner Mineralolier; Aar 1871 var Tilvirkningen stegen til 100,000 Centner
Parafin og 300,000 Centner Mineralolier foruden henimod 20,000 Centner
Biprodukter, mest Parafinolie til Maskinsmørelse og Gasfabrikation; denne
Tilvirkning havde en samlet Værdi af omtrent 11 Millioner Kroner.

Undertiden føres Fabrikationen af de faste og flydende Kulbrinter ikke
til Ende paa det Sted, hvor Tilvirkningen begynder. Undertiden finder man
det fordelagtigst at holde sig til Fremstillingen af Tjære, der da sælges til
videre Behandling i andre Fabriker, som da fremstille Parafin, Fotogen o. s. v.
Som Raamateriale til denne Fremstilling af Tjære kan der anvendes saa vel
Brunkul som Kulskifer, bituminøse Stenarter, Tørv o. lign.

Tilvirkningen af Tjære bliver i alle Tilfælde det første og vigtigste
Arbejde. Hvor den foretages i meget stor Skala, foregaar den ikke saa meget
i Retorter som i særlige Ovne, der ere konstruerede saaledes, at de Dampe,
der udvikle sig, hurtigt blive unddragne den videre Indflydelse af den høje
Temperatur og afkølede. Disse Ovne, Schaktovne, ere samtidigt Ovne og
Retorter; de blive fyldte med det paagjældende Raamateriale, det øverste Lag
bliver stukket i Brand, og de Tjæredampe, der udvikle sig, blive ved en særlig
Sugemekanisme tvungne til at gaa ud for neden. At man tænder for oven
og lader Dampene gaa bort for neden i Stedet for at tænde for neden og
lade Dampene gaa bort for oven har sin Grund i Tjæredampenes store
Vægtfylde, der vilde have til Følge at Dampene kom til at opholde sig længere
Tid end heldigt er i det varme Ovnrum. Dampene ledes nu hen til særlige
Afkølingsapparater, hvor de Forbindelser, der kunne kondenseres, afsætte sig;
det vilde naturligvis være bedst, om alle de Kulbrinter, der have udviklet sig,
kunde blive fortættede her; men dette kan selvfølgelig ikke ske saa
fuldstændigt som paa Gasværkerne, hvor der anvendes langt kostbarere Raamateriale,
og hvor alt gaar ud paa at fjerne al Tjære af Gassen. Tilvirkes der Tjære
af de billige Brunkul, er der ingen Fordel ved at drive Tjæreudskillelsen til
det yderste, thi man kunde i saa Tilfælde ikke nøjes med saa simple
Anlæg som nu.

Den Tjære, man nu faar paa denne Maade, udgjør en Blanding af
talrige Stoffer, dels flydende Kulbrinter (Benzol, Toluol m. fl.), dels faste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free