Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Principet for Forbrændingen paa Ildstedet - Skorstenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
PRINCIPERNE FOR FORBRÆNDINGEN PAA ILDSTEDET. SKORSTENEN.
Skal der foretages en Forbrænding, som har en Opvarming til Formaal,
er der to Ting, man maa tage Hensyn til ved Konstruktionen af Ildstedet.
For det første maa man sørge for, at der tilføres det antændte Brændselsstof
den nødvendige Mængde Ilt; for det andet maa den delvis afiltede Luft med
Forbrændingsprodukterne (Kulsyre og Vanddamp) stadigt skaffes bort. Skal
Forbrændingen foregaa efter Ønske, maa der altsaa sørges for en jevn
Lufttræk. Flammens Farve antyder, om denne Lufttræk er tilstrækkelig eller ikke.
En kort, blaagrøn Farve er Tegnet paa en fuldstændig Forbrænding af
Kulpartiklerne; en hvidfarvet Flamme antyder en næsten fuldstændig
Forbrænding; derimod er en rødlig eller en rødgraa Flamme Kjendetegnet paa en
ufuldstændig Forbrænding.
Den Varme, der udvikles ved Forbrændingen, bør overføres til det
Rum, der skal opvarmes. Dette sker dels ved umiddelbar üdstraaling
(Straale-varme) saaledes som ved den aabne Ild i en Kamin, men i Almindelighed
først ved at Luften i det paagjældende Rum kommer i Berøring med Ildstedets
Vægge, der opvarmes af Ilden og de bortgaaende hede Dampe. Det er dog
ikke al den Varme, der udvikles, som kommer til Nytte. Kaminerne give
kun 6—10 Procent, nogle nyere Konstruktioner drive det dog til 15 Procent,
medens de bedste Ovne kunne lade 85—90 Procent af den udviklede Varme
komme til Nytte. Hvordan Ildstedet end er indrettet — der finder altid
Varmetab Sted. Grunden hertil ligger i at de bortgaaende
Forbrændingsprodukter stedse føre en større eller mindre Mængde Varme med sig, men
dette kan ikke undgaas, da den naturlige Lufttræk betinger, at de
Forbrændingsprodukter, der skulle bortskaffes, maa være lettere eller have en højere
Varmegrad end den ydre Luft. Vilde man i Stedet for at anvende Skorsten
benytte Ventilatorer eller Exhaustorer for at skaffe Forbrændingsprodukterne
bort fra Ildstedet, kunde man vistnok opnaa at faa dem helt afkølede, saa at
saa godt som al Varme kom til Nytte, men man maatte da tage sin Tilflugt
til overordentlig store varmeoptagende Flader, noget, der i Praxis vilde støde
paa næsten uovervindelige Vanskeligheder.
Skorstenen. Paa Grund af at Luftarterne udvide sig ved Opvarming og
derved blive mindre tætte stige de opad i den omgivende koldere Luft. For
neden strømmer der ny Luft til Ildstedet til Erstatning for den, der er
forbrugt, og paa denne Maade tilføres der Flammen ny Ilt. Skorstenen har
saaledes en dobbelt Opgave, dels at bortskaffe den Luft, der er uduelig til
Forbrænding, dels at tilføre den nødvendige friske Luft. Heraf vil man kunne
indse, at en Skorstens samlede Virkning beror baade paa Varmegraden af de
Luftarter, der findes i den, og paa Mængden af dem; denne Mængde
bestemmes af dens Tversnit og Højde.
Da der hverken bør være for stærk eller for svag Træk i en Skorsten
— idet der nemlig i første Tilfælde vilde gaa for megen Varme tabt, i andet
Tilfælde Forbrændingen kun vilde foregaa ufuldstændigt — maa Skorstenens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
