Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opvarming og Ventilation - Skorstenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKORSTENEN
345
Størrelse staa i et vist Forhold til Ildstedets Virkning. Vi skulle nu søge at
forklare, hvorledes dette Forhold kan udfindes.
Trækkens Styrke voxer med Skorstenens Højde, og Luftens Hastighed
med Kvadratroden af Højden, saa at altsaa en dobbel Hastighed svarer til
en fire Gange saa stor Skorstenshøjde. Heraf vil man kunne slutte sig til,
at det ikke gjør nogen videre Forskjel med Hensyn til Trækken, naar en
Skorsten, der er høj i sig selv, bygges forholdsvis ubetydeligt højere.
Skorstenshøjden bestemmes af den lodrette Afstand fra Risten til den øvre
Munding. Trækken forøges selvfølgelig ikke fordi Skorstenen faar en skraanende
Stilling og derved faar en større Længde. En betydelig Hældning vil endog
virke afgjort skadeligt, idet Gnidningen bliver større og formindsker Hastigheden.
Hvad Skorstensviden angaar, bevirker en snevrere Skorsten i
Almindelighed en stærkere Træk, det vil sige en større Hastighed af den
udstrømmende Luft, men er Skorstenen meget trang i Forhold til den Mængde
Forbrændingsprodukter, der skulle strømme gjennem den, bliver
Gnidningsmodstanden altfor stor og kan endog standse Trækken. Er Skorstenen
derimod altfor vid, kan kold Luft komme ind fra oven og hindre den varme Luft
i at stige op. Formen af Skorstenens vandrette Gjennemsnit spiller ikke
nogen videre Rolle; den runde har dog et Fortrin fremfor den kvadratiske,
idet den med samme Flade har mindre Omkreds og af denne Grund udøver
mindre Gnidningsmodstand og mindre afkøler den varme Luft. Ved Forsøg
har man fundet, at Forbrændingsprodukterne ved deres Indtræden i de store
Fabriksskorstene have en Temperatur af omtrent 300° C. Ved at anbringe
Dampkjedlerne paa en mere hensigtsmæssig Maade har man dog kunnet sænke
denne Temperatur ned til omtrent 200° uden at Trækken dog er bleven for
svag, og denne Sænkning medfører en meget betydelig Brændselbesparelse.
Skorstensvæggenes Beskaffenhed udøver en ikke ringe Indflydelse paa
Trækkens Styrke; thi dels er Gnidningsmodstanden afhængig heraf, dels
paa-virkes Temperaturen i Skorstenen af Væggenes Ledningsevne. Under iøvrigt
lige Omstændigheder er Trækken i Jernskorstene derfor mindre end i
Skorstene af Murværk, idet de førstnævnte bortlede meget af
Forbrændingsprodukternes Varme.
Da Skorstensvæggene under gunstige Omstændigheder kun meget
langsomt tabe deres Varme, er det klart, at Trækken vil kunne vedblive en
Tidlang efter at Fyringen er ophørt, og der vil altsaa vedblivende gaa Luft bort
fra Værelset. Indtræder derimod et varmere Vejrlig, hvorved den ydre Lufts
Temperatur bliver højere end Temperaturen inde i Skorstenen, kaster Trækken
om, og der føres da Luft udefra gjennem Skorstenen ind i Værelset.
Naturligvis er det under saadanne Forhold næsten umuligt at faa Ilden til at brænde,
og Røgen slaar ind i Værelset.
Vindens Retning udøver ogsaa stor Indflydelse paa Trækken i
Skorstenen. Vinden kan nemlig — hvor der ikke er truffet særlige
Foranstaltninger her imod — komme til at virke saaledes paa Røgen, der søger at
undslippe, at den driver den tilbage i Skorstenen. Men man kan forsyne den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
