Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.
sit Lys over dette store Omraade. De Lærdomme, som vi have hentet fra
disse Forsøgenes Tider, maa dog ingenlunde agtes for ringe, og som oftest
ere de kun vundne ved langvarigt og anstrengende Arbejde, men undertiden
er det et rent Tilfælde, der har hidført et smukt Resultat, saaledes
Opdagelsen af Berlinerblaat og Tinsaltets Forhold til Kochenillen.
Selv om vi endnu i Farvetekniken træffe paa mangen gammel Methode,
mangen fordelagtig Praxis, ja endog tildels saadanne Fremgangsmaader, som
den theoretiske Kemi aldeles ikke vilde have været i Stand til at angive,
var det dog først ved Videnskabens Hjælp, at denne Industri kunde svinge
sig op til den høje Grad af Udvikling og Mangesidighed, hvorpaa den nu
befinder sig og som maa vække vor Forundring, naar vi sammenligne den
med det Standpunkt, den indtog for blot nogle faa Aartier siden.
Det var først den nyere Kemi, der gjorde det muligt ad kunstig Vej
at eftergjøre mange af de Farvestoffer, der dannes i Naturen, og derved at
faa dem smukkere, billigere og mere holdbare, saaledes f. Ex. Kromfarverne,
Cinoberet og endelig det sjeldne og kostbare Ultramarin. Men Kemien lod
sig ikke nøje hermed; den støttede sig til de stedse rigere Erfaringer, den
havde indhøstet, optraadte med Tiden selvstændigt skabende og fandt nye
Farvekilder paa de mærkværdigste Steder. Det yngste og mest glimrende
Bevis herpaa er Anilinfarverne. Bestræbelserne i Farvetekniken have
iøvrigt aldrig været livligere og mere omfattende end netop nu i vor Tid.
Ved hver ny Erobring bliver der altid noget tilbage at ønske paa dette
Omraade; Moden søger efter nye Farvetoner, og Tekniken stræber efter at finde
nye Methoder, hvorved det bliver muligt at fremstille de allerede kjendte
Farver renere og billigere, mere pragtfulde og mere holdbare end før. Et
andet Synspunkt er Uskadeligheden: man maa søge at fordrive de mineralske
Gifte saa som Arsenik og Kobber, Bly og Kviksølv fra Farvernes Omraade,
omendskjøndt det netop er dem, der give nogle af de behageligste
Farvetoner. Desto værre har man endnu ikke — trods alle Bestræbelser — været
i Stand til at gjøre den farlige arsenikgrønne Farve uundværlig, idet man
endnu ikke har fundet nogen anden, der i Farvens Skjønhed kan maale sig
med denne.
Farvestoffernes Oprindelse og Natur er, lige som deres Anvendelse,
af saa mangfoldig Art og frembyde saa mange indbyrdes Forskjelligheder, at
det ikke ret vel gaar an at behandle dem alle paa et Sted. Vi have derfor
behandlet Glas- og Emaillefarverne i Afsnittet om Glas, Porcellæn og
Kobolt, Anilinfarverne i Forbindelse med Tjærestofferne, og de Stoffer, der
nærmest have Betydning for Farveindustrien, ville blive omtalte i det paagjældende
Afsnit. Her ville vi altsaa kun have at omtale de mineralske og øvrige tørre
Farver, for saa vidt som de ere Gjenstand for en særlig Fabrikation. Denne
Fabrikation kan enten tilsigte Fremstillingen af ejendommelige Forbindelser
eller ogsaa blot et Naturprodukts Overførelse i den Form, der gjør det skikket
til at benyttes som Farvestof. Mange Metaller, Kul, visse Jordarter og Malme
o. s. v. kunne gjøre Tjeneste som Farver, naar de ere bievne tilstrækkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
