- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 6. Det daglige Livs Kemi og Raastoffernes mekaniske Bearbejdelse /
451

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Indledende Bemærkninger - Tilvirkningen af Broncefarver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TILVIRKNINGEN AF BRONCEFARVER.

451

pulveriserede og blandede med passende Bindemidler; andre Farvelegemer
maa først fremstilles ved Kunst og fordre foruden denne mere mekaniske
Bearbejdning ogsaa en Behandling ad kemisk Vej.

De sidste ere af langt større Interesse for os end de første, men vi
ville dog ikke rent forbigaa disse; vi ville ialtfald opholde os lidt ved
Bronce-farverne, der hovedsagelig kun bestaa af uendelig fint fordelte Metaller og
Metallegeringer.

Tilvirkningen af Broncefarver drives navnlig i München, Nürnberg og
Fürth; den er næppe hundrede Aar gammel, selv om vi gaa saa langt
tilbage i Tiden som vel muligt. Thi det var først i Midten af forrige
Aarhundrede at en Murer i Fürth, Andreas Huber, forsøgte at fremstille et
anvendeligt Farvepulver ved at rive det Affald, der skriver sig fra
Metalstøberierne. Dets Anvendelighed forøgedes noget, efter at Martin Holzinger,
en Guldpapirfabrikant havde set, at man ved Ophedning kunde give
Metalpulveret forskjellige Anløbningsfarver; men Prisen paa denne Vare vedblev
at staa meget lavt, og først lidt efter lidt vandt den større Udbredelse, da
man var naaet saa vidt, at man kunde give Brocefarverne alle Farvetoner
med Undtagelse af den rene blaa.

Nu har denne Industri vundet en saadan Udstrækning, at Bajern alene
aarlig tilvirker for henved 1 Million Kroner af denne Vare. Desuden tilvirkes
der en ret anselig Mængde Broncefarver i England.

Naturligvis kan Affaldet fra Metalstøberierne ikke længere afgive
tilstrækkeligt Raastof til Fremstilling af denne Vare. De fine Metalblade maa
nu for Størstedelen ligefrem fabrikeres til Brug for denne Industri, og dette
sker i Almindelighed ved Haandkraft paa den Maade, vi have beskrevet under
Guldslageriet (V. Bind S. 290). Dog benyttes der ogsaa Maskinkraft, og
muligvis vil der med Tiden blive udtænkt andre praktiske Methoder, hvorved
det anstrengende Arbejde med Haandkraft kan blive helt undgaaet.

Allerede Aar 1833 opfandt Reich en Maskine til Metalslageri;
Aar 1841 konstruerede Lauter en anden Maskine, der var meget sindrig
udtænkt, idet den nemlig selv besørgede Formens Drejning. De senere
Opfindelser i denne Retning fortjene derimod kun at nævnes: en skyldes
saaledes Leber i Fürth (1842), en anden Favrel i Paris (1855). Derimod er
der af Brandeis i Fürth Aar 1862 konstrueret forskjellige Hammere og
Rivemaskiner, der maa betragtes som væsentlige Fremskridt for
Broncefarve-fabrikationen. De drives med Damp og udføre alle de Operationer, der
tilsigte Metallernes mekaniske Sønderdeling. Denne maa nemlig udføres paa en
ganske ejendommelig Maade: Metallet maa sønderdeles saaledes, at det
beholder sin blad- eller skjællignende Karakter, omtrent som Glimmer, hvor
fint fordelt det end er, ellers mister Pulveret sin Evne til at dække. Det
virkelige Affald fra Metalslagerierne er og bliver derfor endnu bestandig det
bedste Raastof for de fineste Farver, og de Methoder og Maskiner ere derfor
de bedste, hvis Produkter have størst Lighed med dette Affald.

29*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/6/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free