Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Tilvirkningen af Broncefarver - Jernfarver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
TILVIRKNINGEN AF BRONCEFARVER. JERNFARVER.
Man har forsøgt at sønderdele Metallerne ved Høvling og derpaa at
udvalse de fine Spaaner, man faar paa denne Maade (Werder); man har
dernæst forsøgt ved Anvendelse af Centrifugalkraft at fordele den flydende
Legering (Rostaing 1859), lige som ogsaa med Udelukkelse af Luften at
ophede et Amalgan i en Strøm af Petroleumsgas og uddrive Kviksølvet; den
svampede Masse, der bliver tilbage, giver metallisk glinsende Blade, naar
den rives i en Agatmorter. Lignende Metalpulvere har man ogsaa fremstillet
ad kemisk Vej eller ved Hjælp af den galvaniske Strøm, og det er vel
tænkeligt, at den ene eller den anden af disse Methoder kommer til at
fortrænge den mekaniske Udhamring af Metalbladene.
Denne Methode anvendes dog endnu næsten udelukkende. De smaa
Blade eller Metalaffaldet bearbejdes med en Kradsbørste gjennem en
Jern-traadssigte, blandes derefter med Olie og behandles paa en Rivesten eller en
Rivemaskine, hvorpaa det fine Pulver endelig farves ved forsigtig Opvarming,
idet det antager forskjellige Anløbningsfarver. Denne Operation maa udføres
med stor Opmærksomhed, naar denne skal krones med Held, thi det gjælder
om at passe det rette Øjeblik. Efter den forskjellige Farvetone, man vil
fremstille giver man Metallegeringen en forskjellig Sammensætning; violette
og kobberrøde Broncefarver vise saaledes en Kobberholdighed af omtrent
99 Procent, Orange 95, de gule Farver noget over 80 Procent; de manglende
Procent ere Zink.
Tinbronce og Musivguld maa ikke forvexles med disse Broncer;
det er en kemisk Forbindelse, der faas ved Sublimering af Svovltin; dette
fremstilles ved at koge en Tinsaltopløsning med fortyndet Svovlsyre og mætted
Opløsningen med Svovlbrinte. Der gives ogsaa andre Fremstillingsmaader,
men de lide af Ulemper, der have bevirket, at Fremstillingen af dette
Farvestof i den seneste Tid har maattet vige for Broncefarvefabrikationen.
Der gives endnu en meget smuk Krombronce af violet Farve og en
Koboltbronce, der har samme Farve som Ferskenblomster; men den
temmeligt høje Pris paa denne Artikel er en Hindring for dens mere
almindelige Udbredelse.
Vi ville nu gaa over til at omtale Farver, der have en mere kemisk
Karakter end de nu behandlede.
Jernfarrer. Betragter man Farvestofferne fra et sanitært Synspunkt, maa
man beklage, at Jernet, omtrent det eneste Metal, der ikke er skadeligt, men
endog gavnligt for det menneskelige Legeme, ikke anvendes mere i Farverne,
end Tilfældet er. Som allerede nævnt, er Jernet paa forskjellige Iltningstrin
det væsentligste Farvestof i de gule og brune Oliefarver; de gule Farver lade
sig forvandle til røde ved Brænding, hvorved Jernet iltes i højere Grad, og
nogle af disse Naturprodukter spille en vis Rolle i Oliemaleriet. Jerniltet
— saaledes som det f. Ex. forekommer i rigelig Mængde som Affald i
Vitriol-oliefabrikerne — danner et brunrødt Pulver (Kolkotar, Rødfarve), der er ret
anvendelig til almindelig Maling; naar det ophedes, forvandler dets Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>