Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Jernfarver - Berlinerblaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERLINERBLAAT.
453
sig til en violet Tone, der ellers ikke træffes i Mineralriget, men først maa
skaffes tilveje ved Blanding. Men alle disse Farvepræparater spille kun en
underordnet Rolle, og det eneste værdifulde Farvestof, som Jern danner i
Forbindelse med et andet Stof, er Berlinerblaat, der blev opdaget ved
et rent Tilfælde; dette Tilfælde blev saa meget vigtigere for Videnskaben som
det gav Anledning til Bekjendtskab med det mærkværdige Cyan, og derved
aabnedes et nyt og vigtigt Omraade af Kemien.
Berlinerblaat. Da Farvefabrikant Diesbach i Berlin Aar 1704 eller
1707 vilde fremstille Florentinerlak ved at blande Kocbenilleextrakt med Alun,
Jernvitriol og Kali, anvendte han dertil en Kaliopløsning, over hvilken
Alkemisten Dippel tidligere havde destilleret den efter ham opkaldte animalske
Olie. Den dippelske Olie (saakaldt Hjortetaksolie), som han fremstillede ved
tør Destillering af indtørret Blod, men som ogsaa faas af Kjød, Horn, Ben,
Uld, Skind og andre dyriske Stoffer, udgjør en Blanding af ammoniakholdige
og olieagtige Destillationsprodukter og indeholder — hvad der her er det
vigtigste — foruden Kul en betydelig Mængde Kvælstof. Da Diesbach nu
arbejdede med dette Kali, fik han til sin store Forundring en afgjort blaa
Udfældning af Kochenillelak i Stedet for den røde Udfældning, han havde
ventet. Ifølge en anden Meddelelse skal han strax have kastet den urene
Kaliopløsning ud gjennem Vinduet, saa at den netop kom til at træffe et
Sted, hvor der før var spildt Jernvitriolopløsning, og da lagde han Mærke
til, at Brostenene antoge en smuk blaa Farve. Det var saaledes Tilfældet,
der paa den ene eller den anden Maade ledede til Opdagelsen af den
mærkværdige blaa Farve, der dannes saa let og sikkert overalt, hvor Elementerne
til den forene sig, selv om de ligge skjulte af andre Stoffer. Dippel saa i
dette Fænomen en ejendommelig Virkning af Blodet, og han simplificerede
snart Experimentet paa den Maade, at han glødede Blod med Potaske og
blandede Extraktet af den Masse, han fik, den saakaldte Blodlud, med en
Opløsning af Jernvitriol. Diesbach og Dippel hemmeligholdt Recepten paa
Tilvirkningen af Berlinerblaat, indtil Englænderen Woodword opdagede
Hemmeligheden Aar 1724 og offentliggjorde den. Hermed var Stoffets kemiske
Beskaffenhed dog endnu ikke forklaret, og dette gik ikke saa hurtigt paa
Videnskabens daværende Standpunkt. Spørgsmaalets Besvarelse blev dog en
af Kemikernes Hovedopgaver. Først opdagede man, at Blodet kunde erstattes
af andre animalske Stoffer, og Aar 1752 ydede Macquer et værdifuldt
Bidrag til et nærmere Kjendskab til Stoffet, idet han fandt, at den blaa Farve
tilintetgjøres ved Kogning med Kali, at der udskilles Jernilte og at den
tilbageblivende Vædske atter er Blodlud. Herved var der ogsaa givet
Muligheden for i ren Tilstand at fremstille Blodludsalt. Men Blodludsalt og
Berlinerblaat vare endnu bestandigt Legemer, man ikke var rigtigt paa det
rene med, og det var først ved mange og blandt dem de mest fremragende
Kemikeres Arbejder, at der lidt efter lidt blev spredt Lys over denne Sag.
Aar 1782 opdagede Scheele Blaasyren, der lader sig fremstille af Blod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
