Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Kobberfarverne - Svovlmetaller som Farvestoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
KOBBERFARVERNE. SVOVLMETALLER SOM FARVESTOFFER.
fuldhed, der udmærker Schweinfurtergrønt savnes hos alle andre Farvestoffer.
Rinmans Grønt, der faas ved Glødning af en samtidigt udfældet Blanding
af Koboltforilte og Zinkilte, anvendtes en Tidlang i Stedet for
Schweinfurtergrønt; senere blev det fortrængt af et andet Surrogat, Casselmans Grønt,
der blev fremstillet Aar 1865 af Casselmann. Det faas, naar en koghed
Opløsning af Kobbervitriol blandes med en ligeledes koghed Opløsning af
eddikesurt Kali. Den Udfældning, der fremkommer paa denne Maade, bestaar
af basisk svovlsurt Kobberilte, der blot behøver at rives og tørres for at
kunne benyttes som Farve.
Det borsure Kobberilte er en Farve, der kan benyttes til Olie- og
Porcellænmaling; det kan fremstilles i flere smukke Nuancer. Forbindelsen
dannes ved Blanding af Borax- og Kobbervitriolopløsninger; den Udfældning,
der fremkommer, vadskes, tørres, rives og befries ved Ophedning for
Hydratvand, hvorefter den endnu engang males og slæmmes.J
Svodmetaller som Farvestoffer. Svovlets Forbindelser med Metaller
udmærke sig tildels ved deres gode og rene Farver. Det dobbelte Svovltin,
der er bekjendt under Navn af Musivguld, har endogsaa Lighed med selve
Guldet og kan paa en vis Maade henregnes til de dækkende Farver. Men
det, vi her nærmest skulle beskjæftige os med, er Svovlets Forbindelser med
Kviksølv og Antimon; i Ultramarinen spiller det ligeledes en vigtig Rolle.
Enkelt Svovlkviksølv med 13,71 Procent Svovl og 86,29 Procent Metal
danner det smukke og meget anvendte Farvestof, Cinober, der allerede var
bekjendt i Oldtiden; det kaldtes Cinnabaris og kom fra Spanien.
Cinober forekommer i Naturen som Kviksølvmalm, men kun sjeldent
er denne saa ren, at den umiddelbart kan males og anvendes som Farvestof
(Bjergcinober). Cinober findes i alle Kviksølvbjergværker og undertiden
ogsaa i mindre Mængde paa andre Steder. Den naturlige rene Cinober har
en Vægtfylde = 8, medens den kunstigt fremstillede i det højeste har en
Vægtfylde = 7,5. Den aldeles overvejende Del af den Cinober, der benyttes,
er et Kunstprodukt, der faas ved Gjenforening af Kviksølv, der er fremstillet
ad metallurgisk Vej, og Svovl. Der er to Veje, der kan følges for at
frembringe dette Produkt, én tør og en vaad. Den første Fremgangsmaade er
den, der bruges mest. Holland er det Land i Europa, der indtager den første
Rang med Hensyn til Fremstilling af smuk og billig Cinober. Kineserne
for-staa imidlertid at tilberede en endnu smukkere Vare; den fremstilles ad tør
Vej ved Sublimering, men Fremgangsmaaden holdes hemmelig. Den kinesiske
Cinober (Vermillon) er den europæiske i den Grad overlegen, at den ofte
betales 5—6 Gange saa højt.
Kviksølv og Svovl forbinde sig allerede, naar de rives eller rystes
sammen, lige som ogsaa ved svag Opvarming, men Produktet er ikke Cinober,
men en brun eller sortagtig Masse, der ligner den Udfældning, som
Svovlbrinte fremkalder af Kviksølvopløsninger. For at frembringe den røde Farve
er det selvfølgelig nødvendigt at behandle dette Produkt paa en særlig Maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
