Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farverne og deres Beredning - Svovlmetaller som Farvestoffer - Antimoncinober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVOVLMETALLER SOM FARVESTOFFER. ANTIMONGINOBER.
475
saaledes at man faar de to Elementers mindste Dele til at ordne sig med
hverandre paa en anden Maade.
Cinobertilvirkningen ad den vaade Vej kan foregaa paa forskjellige
Maader; man kan saaledes opløse 38 Dele Svovl i kogende Ætskalilud indtil
Mætning, hvorefter man tilsætter 100 Dele Kviksølv. Blandingen rystes nu
stærkt og vedholdende i omtrent 8 Timer, idet man sørger for, at
Temperaturen aldrig overstiger 45°. Den røde Farve begynder nu at vise sig,
hvor-paa man tilsætter Kalilud og digererer hermed 1—2 Dage, idet man samtidigt
lader Blandingens Varmegrad synke til 33°. Naar Cinoberen har antaget en
smuk rød Farve, renses den ved Udvadskning med kuldt Vand, slæmmes
og tørres.
Cinober fremstilles ad den tørre Vej ved at rive 84 Dele Kviksølv og
16 Dele Svovl saa længe sammen, indtil man slet ikke kan mærke flere smaa
Metalkugler i Massen. I Idria foregaar denne Blanding i Tromler, der drejes
ved Maskinkraft. Svovlet tilsættes altid i Overskud for at det ved den
følgende Sublimering sikkert kan binde alt Kviksølvet. Det sorte Pulver lægges
i Sublimeringskolber af Støbejern, hvor det opvarmes lidt efter lidt og
til-sidst ophedes. Herved foregaar den inderlige kemiske Forbindelse mellem de
to Elementer under Antændelse og ofte ledsaget af Explosioner. Saa snart
disse Fænomener begynde at vise sig, dækker man Kolben med en Lerhjelm,
forener denne med et aabent Forlag og forstærker Ilden til Rødglødning,
hvorved Foreningen bliver fuldstændig og Cinoberen sublimeres tillige med
ubundet Svovl.
Cinoberdampene afsætte sig i Hjelmen og Forlaget og danne
straale-formede Krystalskorper af mørkerød Farve, disse løsnes nu og renses for de
sorte Partier, der muligvis ere komne med og som benyttes ved en følgende
Sublimering. De gode Stykker, der have en smuk rød Farve, udføres tildels
uden videre Bearbejdning; det øvrige males mellem Stene 2—5 Gange efter
den forskjellige Finhedsgrad, man ønsker. Efter Malning og Slæmning
raffineres Varen yderligere, det vil sige koges i Kaliopløsning, hvorved den
befries for det Svovl, der muligvis endnu findes , deri, og samtidigt faar en
smukkere rød Farve. Cinoberen bliver endnu vadsket flere Gange og tørret
i Varme, hvorefter Varen sendes i Handelen som fuldfærdig.
Antimoncinober. Det viser sig ogsaa ved Svovlets Forbindelser med
Antimon, hvor meget Formen har at betyde paa Farvernes Omraade. Det
eneste Forhold, hvori de nævnte to Elementer forene sig, er 3 Atomer Svovl
paa 1 Antimon. Denne Forbindelse forekommer i Naturen under Navn af
Spydglans eller Antimonium crudum; den har et straalet, mørkegraat
Udseende. Ad den vaade Vej, det vil sige ved at forsætte en
Antimonopløsning, f. Ex. Klorantimon eller Brækvinsten med Svovlbrinte,
Svovllever-opløsning o. s. v., faar man samme Forbindelse, men som en orangefarvet
Udfældning; ved en anden mere passende Behandling kan man faa aldeles
det samme Legeme af en smuk, rød Farve, og det er denne Art Svovlantimon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
