Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Farvestoffer fra Planteriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVESTOFFER FRA PLANTERIGET. 499
korn«. I Johan Bauhins berømte Have i Boil voxede Safflor som en indisk
Sirplante (1495). Den mest søgte Safflor er den ægyptiske; den indeholder
dobbelt saa meget Farvestof som de andre Sorter. Man kan antage, at
Ægypten aarligt udfører 15,000—20,000 Centner Safflor. Blomsterne komme
i Handelen i Form af smaa pressede Kager eller tørrede Plader. De
indeholde to forskjellige Farvestoffer, det ene et i Vand opløseligt gult, der ikke
anvendes, det andet et rødt, som kun kan opløses i alkaliske Vædsker og
kaldes Carthamin. Dette har en saadan Farvestyrke, at en ganske lille
Portion deraf er tilstrækkelig til at dække en stor Flade og farve den smukt
rosenrød. Uagtet dets Uholdbarhed anvendes Carthamin i Farverierne til at
give Silke, Bomuldstøj og Lærred en glinsende Rosafarve. Det med Vand
og Talk fint revne, pulveriserede Farvestof giver en god Sminke.
Alkanna er et mørkerødt Farvestof, som giver en smuk, men uholdbar
violet Farve, der kaldes Ancusin eller Alkannarødt. Der haves to Slags:
en ægte af Lawsonia inermis fra Orienten og en uægte af Roden af
Farve-Oxetunge, Anchusa tinctoria, som voxer vildt i Landene omkring Middelhavet,
men dog ogsaa dyrkes paa nogle Steder f. Ex. i Provence. Ancusinet er et
purpurrødt Pulver af megen Farvekraft; det anvendes dog nu temmelig
sjel-dent ved Kattun- og Silketrykkeriet. Andre herhen hørende Farvestoffer ere
Harm al an af den sydrussiske Steppeplante Peganum harmala, C hi c an eller
Carajurun af det sydamerikanske Træ Bignonia chica, Badensisk rødt af
Marven af den kinesiske Sukkerhirse, Sorghum saccharatum, der nu ogsaa i
Europa dyrkes som Foderplante, og To urnesol af Krebsurt, Croton tinctorium,
fra Levanten og Sydeuropa, der leverer de bekjendte Sminkelapper, som
anvendes til Farvning af Konfiturer, Likører og Skorpen af den bekjendte
Ejdammerost.
Under Navnet Brasilietræ eller Rødtræ faa vi fra Sydamerika
forskjellige Farvetræer, der alle komme af Arter af Slægten Cæsalpinia. Blandt
disse er Fernambuktræet det ældste og mest farverige; dets indianske
Navn skal være overført paa Landet Brasilien, der først kom til at hedde
saaledes efter Aaret 1580, medens »Brasilietræ« allerede var kjendt siden
1494. Tidligere blev det ogsaa kaldt Dronningetræ, fordi dets Benyttelse i
Aarhundreder var et Monopol før den portugisiske Regering. I anden Række
kommer Limatræet fra Peru og Chile og St. Marthatræet fra
Centralamerika, i tredie Jamaikatræet fra Antillerne. Ogsaa Østasien har i
Sappan et Rødtræ af anden Klasse. Farvestoffet i disse Træsorter kaldes
Brasilin. Selve Træmassen anvendes i Bomulds-, Uld- og Silkefarverierne
samt i Tøjtrykkerierne for at give Karmoisin, Rosenrødt, Purpur og Amaranth;
alle disse Farver ere dog af ringe Varighed 02 tabe sig i Sollyset, medens
Alkalier og Sæbe forvandle dem til purpurrødt eller blaarødt. Brasilie
anvendes ogsaa til Tilberedning af Lakfarve og til rødt Blæk.
Ogsaa Blaatræ giver, uagtet sit Navn, et purpurrødt Farvestof,
Hæ-matoxylin, der i Almindelighed anvendes i Form af et inddampet Extrakt,
Blaatræextrakt. Det anvendes forøvrigt ikke umiddelbart til Farvning med
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>