Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Tjærefarverne - Anilinfarver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TJÆREFARVERME. ANILINFARVER.
507
Tjæren, ere ogsaa af mangfoldig Art; thi den indeholder ikke blot i og for
sig en Mængde forskjellige Stoffer, men næsten hvert enkelt af disse giver
yderligere Grundlag for en hel Række Farvestoffer.
Ved Tjærens Destillation dannes en flygtig Olie, og vi have da her
Udgangspunktet for den Del af Tjærefarvernes Teknik, hvormed vi her først
og fremmest skulle beskjæftige os. Denne Olie indbefatter tre Grupper
for-skjelligartede Produkter. Den første er af neutral Art og indeholder et Antal
flydende Kulbrinter, saasom Benzol, Toluol, Kumol, Kymol m. fl., lige som det
faste Naftalin. Af de to andre Grupper er den ene af basisk Natur og
indeholder Anilin, Pikolin og Kinolin, medens den anden bestaar af Kàrbolsyre
og Kresol, to Stoffer, som i deres kemiske Forhold have en vis Lighed med
Alkohol. Forøvrigt ere disse Grupper nær beslægtede, saa at mange Stoffer
gaa fra den ene over i den anden, og heraf benytter man sig ogsaa, idet
man ved Fremstilling af Anilinfarver ikke mere anvender de smaa Mængder
færdigdannet Anilin, som findes i Tjæreolien, men fremstiller det af Benzolet.
Man har dog fundet det mest hensigtssvarende altid at fraskille Tjæreoliens
forskjellige Stoffer gruppevis, de basiske ved Behandling med Syrer,
Karbolsyren og Kresolen med Alkalier, saa at tilsidst kun de Forbindelser blive
tilbage, som vi have regnet til første Gruppe. De have forskjelligt Kogepunkt,
en Omstændighed, som gjør det vanskeligt at fremstille hver for sig. Hvad
der destillerer over mellem 80—120° er den Vædske, som forekommer i
Handelen under Navn af Benzol eller Benzin, og som danner
Udgangspunktet for Tilvirkningen af Anilinfarver. Det bestaar dog ikke af rent
Benzol, men indeholder ogsaa anselige Mængder Toluol, og det desto mere,
jo højere Varmegraden har været under Destillationen, thi rent Benzol koger
ved 81° og Toluol først ved 111°. Denne Blanding gjør dog ingen Skade
ved Farvetilberedningen; tvertimod har man fundet, at en Blanding af 30
Procent Anilin og 70 Procent Toluidin er det fordelagtigste Raastof til
Fremstilling af Anilinviolet og Anilinrødt. Toluidin dannes af Toluol paa samme
Maade som Anilin af Benzol. Af alle disse Stoffer var Anilinet det først
kjendte; det er ogsaa af denne Grund, at hele denne Klasse af Farver i
daglig Tale kaldes Anilinfarver, endskjøndt man derunder ogsaa indbefatter
mange Farver, som fremstilles af andre Forbindelser.
Anilinfarver. Under dette Navn forstaa vi her kun de Farver, som
virkeligt fremstilles af Anilin eller rettere af Anilin og Toluidin.
Farve-kemikeren benytter sig hertil af en Handelsvare, den saakaldte Anilinolie, der
allerede i større eller mindre Grad bestaar af den nævnte Blanding, og som
er fremstillet af Benzol, ved at dette først ved Salpetersyre er bleven
forvandlet til Nitrobenzol og derpaa ved reducerende Midler, saasom Zink eller
Brint (ved Tilsætning af Jern og stærkt fortyndede Syrer) atter forandret
til Anilin.
I ren Tilstand er Anilin en farveløs Olie, som i Luften lidt efter lidt
farves rød eller sort og først stivner i en Kuldeblanding af Æther og fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
