Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Bejtserne - Bejtsernes Befæstelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEJTSERNE. BEJTSERNES BEFÆSTELSE.
515
det er et Middel som ikke kan erstattes af noget andet. Oliebejtse anvendes
kun i Krapfarveriet til Adrianopelrødt, medens den faste Forbindelse mellem
Farvestoffet og Bejtsen bevirkes ved Garvesyre. Alle de andre organiske
Bejtser anvendes mest i Tøjtrykkeriet. Mærkværdigt er det, at det samme
Bejtsningsmiddel med Farvestoffet frembringer forskjellige Farvetoner paa Uld,
Bomuld og Silke; heraf kan ses, i hvilket forskjelligt Slægtskab disse Stoffer
staa til de forskjellige Væv. Saaledes frembringe ogsaa forskjellige
Lerjordarter med samme Farvestof forskjellige Farver paa Tøjet, saaledes at Alun
giver en anden Farve end eddikesur Lerjord, og denne sidste selv forskjellige
Farver, alt eftersom den anvendes neutral eller basisk.
Bejtserues Befæstelse paa spundne eller vævede Sager er ingenlunde en
saa simpel Sag, at den kan ske blot ved en Neddypning eller Udblødning.
Garnets og Tøjets Anbejtsning sker først ved at opløse Bejtsen i Søvand.
Til Uldgarn og Uldsager i det hele skal Vandet være koghedt, til Silke,
Bomuld og Lærred lunkent, eller det kan anvendes uden Opvarming. Efter
Bejtsningen følger, naar man har benyttet Lerjord eller Jern, Vejringen ved
at ophænge Tøjet i Luftttæk, hvorved Atmosfærens Fugtighed, understøttet
af Fordampningskar fyldte med Vand, spiller en Hovedrolle. For at fjerne
den saakaldte Blændfarve o: den blot mekanisk ikke kemisk til Tøjet bundne
Bejtse, lige som ogsaa for at befæste den sidste mere sikkert, følger nu i
Almindelighed Kogjødningsbadet, som opløser den ubundne Bejtse og
Eddikesyren, som ellers let kunde forurense Tøjet. Igjennem dette Bad, der
bestaar af frisk Kogjødning, Vand og Kridt, gaar nu det sammenheftede Tøj
som et Baand uden Ende imellem Valserne i et særligt dertil indrettet
Apparat. I Stedet for den ubehagelige Kogjødning, der ofte er vanskelig at
skaffe tilveje, anvender man adskillige Surrogater under Navn af
Kogjødnings-salte. Som saadant bliver mest benyttet en Opløsning af fosforsurt Natron og
fosforsur Kalk, en Opløsning af Benlim, arseniksurt Kali og endelig Vandglas
(kiselsurt Natron). Tidligere anvendte man i Stedet for Kogjødningsbad til
sarte Farver Klidbad, der bestod af en Blanding af Hvede- og Rugklid, kogt
med Vand. Endvidere har man som Midler til at fæste Bejtserne ogsaa brugt
Harpix- og Benzoesæbe, Borax og Ravsyre.
I den senere Tid har man begyndt meget at anvende Glaubersalt
til Farvning, saavel paa Grund af dets fysiske som kemiske Egenskaber.
Glaubersalt er nemlig meget let opløseligt i Vand; men som alle
Saltopløsninger har en Vædske, der indeholder Glaubersalt, et højere Kogepunkt end
almindeligt Vand, og dette stiger i Forhold til Indholdet af Salt. Ved mange
Farveprocesser er ofte et højt Kogepunkt meget vigtigt, navnlig ved
xAnilin-farvning, da Nuancerne mellem rødt og hvidt ofte kun bero paa den
Varmegrad, hvorunder Forbindelsen finder Sted. Glaubersaltet udøver for saa vidt
en ejendommelig kemisk Indvirkning, som det i Farvebade, som frigjøre Syrer,
optager disse og gjør dem uskadelige for Tøjet uden dog at berøve
Farve-33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
