Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Bejtsernes Befæstelse - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
badet dets sure Egenskaber. Som Erstatning for Glaubersalt kunde anbefales
det svovlsure Kali.
Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen. Hidtil have vi blot
be-skjæftiget os med Forberedelserne til Farvningen; vi skulle nu lære at kjende
dens egentlige Teknik. Vi maa dog forud minde om, at denne vigtige
Industri bliver dreven saa vel som Haandværk, som Kunst og som Fabrikation,
samt at der finder en saadan Deling af Arbejdet Sted, at hver Fabrik i
Almindelighed kun giver sig af med et særligt Slags Farvning. Saaledes findes
der særlige Uld-, Silke-, Bomulds- og Lærredsfarverier, Blaafarverier,
Tyr-kiskrødtfarverier, Zobelfarverier (for Pelsværk) og Skjønfarverier. Det sidste
Navn blev tidligere givet til Brogetfarverierne; nu benyttes det navnlig for at
betegne de Farverier, hvor gammelt Tøj farves op. Da her, som overalt,
Arbejdsfordelingen mere forekommer i Fabrikindustrien end i Haandværket,
forener dette sidste i Almindelighed flere Brancher af Haandteringen.
Den egentlige Udfarvning af det bejtsede Tøj sker i en Opløsning
eller Infusion af Farvestoffer, der kaldes Farvebadet, Badet eller Kypen.
Badet befinder sig i Farvekjedler, hvis Form og Stof ingenlunde ere uvigtige.
Ved Opvarming med Damp anvender man helst Kar af Træ eller Beton, ved
Opvarming over fri Ild Kjedler af fortinnet Kobber, Messing eller Støbejern.
Sædvanligvis er Kjedlen rund og dyb; kun til Silkefarvning, der kræver en
lavere Temperatur, bruger man ovale Kjedler. Flokuld kastes ganske simpelt
ned og optages igjen med Stokke; Garn bliver fugtet og hængt over Stokke
i Badet og vundet op paa den over Kjedlen anbragte Kavilirstok (Vinde);
Tøj bliver haspet vaadt ned i Badet ved Hjælp af en Haspe, der er anbragt
over Kjedlen og uafbrudt drejes rundt, for at det ikke skal slaa Folder, og
for at alle Steder skulle komme i Berøring med Badet.
Fig. 154 giver en Fremstilling af et saadant Apparat. Karret C
indeholder Farvebadet, der opvarmes ved Damprøret V og gjennem Røret E kan
forsynes med koldt Vand. Hvor varmt Badet skal være og hvor længe
Ud-farvningen skal vare, beror paa Farvestoffets kemiske Natur og den mørkere
eller lysere Farve, man ønsker at give Tøjet. Naar det er færdigt, afvrides
Garnet, Tøjet ophænges over Bukke til Afdrypning og Udskylning, og
Bomuldsvævene presses. Vridemaskiner og Centrifugaltørremaskiner yde god Hjælp
hertil. Uldtøj maa spændes ud, for at det ikke skal krympe sig ved
Tørringen. Efter Udfarvningen vadskes og tørres alle Tøjer; men hermed er dog
ikke Arbejdet afsluttet. Garnet og Tøjet besidde nemlig endnu ikke den
Renhed og Skjønhed i Farven, som de skulle have; især er dette Tilfældet
ved Krapfarvning. De maa derfor forskjønnes. Forskjønnelse eller
Avi-vering iværksættes ved en fornyet Bejtsning med Tinsalt, Klidbad,
Klor-kalium, Sæbe o. s. v. Ved Applikationstryk paa Uld, Silke og Bomuld sker
Aviveringen ved Hjælp af Damp.
Uldfarvning kræver som forberedende Arbejder Vadskning,
Udblødning, Svælning (med varme Vanddampe), Blegning med Svovlsyrling og
Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
