Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
517
svovling ved Sodalud. Ulden forbinder sig umiddelbart med de fleste
Farvestoffer, men Farven bliver mattere og mindre holdbar, hvis Bejtsning ikke er
gaaet forud.
For at fremstille hvid Uld, maa den først vadskes dygtigt med Sæbe
og derpaa svovles. Hvide Uldtøjer faa derefter et Kridtbad. Fine hvide
Uldvæv gjøres ofte blaa med lidt Berlinerblaat, eller der tilsættes en lys violet
Farve for at dække Uldens egne gulagtige Farvetone. Dette er kun i uegentlig
Forstand en Farvning, da den ikke tilsigter at fremstille en Farve men tvertimod
I
I
Fig. 154. Tøjets Behandling i Farvebadet.
at forstyrre en anden ved Hjælp af dens Komplementfarve. Uld taaler under
Bejtsningen Berøring med mange fri Syrer uden at tage Skade; neutrale
Salte derimod, navnlig Tinsalte, taaler den dog ikke. Den brugeligste Bejtse
til Uld er Vinsyre, dels alene, dels sammen med Jern- og Kobbervitriol, Alun
og Tinsalte. Denne Bejtse gjør Ulden blød og giver den en gullig Farve.
Med Vinsten og Alun bejtses næsten alle Uldvarer især til lyse Farver i
grønt, gult, rødt og brunt. Til Sort- og Graafarvning benyttes Vinsten, Jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
