Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
og Kobbervitriol, til graa Farve Vinsten med Galæble og Sumak, til sachsisk
blaat og grønt Alun. Tinsalte, blandede med Alun og Vinsten, anvendes
navnlig til Skarlagensfarveri; Foriltesaltet til gult, Quercitron og Kochenille.
Jernsalte give med Blaatræ smukke blaagrønne og sorte Farver. Til
Uldfarvning vælger man helst organiske Farvestoffer, men i den senere Tid
ogsaa kemiske.
Silkefarveriet har enten at behandle almindelig Raasilke eller
saa-dant, som ved Skoldning og Degummering er bleven blød og glinsende, eller
bleget. Det sidste er nødvendigt for at faa rigtig klare og smukke Farver.
Raasilke har større Slægtskab til Farvestofferne end tilberedt Silke og behøver
derfor ofte blot et enkelt Bad. Naar Silken skal farves hvid, koges den i
en Sæbeopløsning og svovles; derpaa skoldes og vendes den i skummende
Sæbevand; i Almindelighed tilsættes lidt Orlean eller Orseille, Indigoblaat
eller Kochenille. Som Bejtser til Silkefarvning anvendes mest Alun og
Fysikbad af Tinklorid med Brasilie eller Blaatræ, dog ogsaa Tinklorüd.
Anilinfarverne ere ogsaa med udmærket Held optagne i Silkefarveriet.
Forud for Bomuldsfarvning behøver ikke altid at gaa Vadskning
og Blegning; til mørke Farver kan endog tages ubleget Garn, naar det blot
er udkogt med Potaske. Bomuldsbejtserne ere: Alun, eddikesur Lerjord,
Jern-og Kobbervitriol, Sumak, Tinsalt, svovlsurt Tin, eddikesurt Kobberilte,
eddikesurt og træeddikesurt Jernilte. Alle Farvestoffer anvendes til
Bomuldsfarvning.
Linned farveriet kræver samme Forberedelser som det foregaaende,
og med nogle Afvigelser i Bejtsernes Sammensætning er ogsaa den øvrige
Fremgangsmaade, saa vel som Valget af Farverne, den samme.
Naar vi nu gaa over til de enkelte Farvers Anbringelse paa de
forskjellige Traadstoffer, da have vi egentlig kun med fire Grundfarver at
gjøre, nemlig blaat, rødt, gult og sort; alle de andre ere Bifarver, som opstaa
ved Grundfarvernes Blanding og Forandring. Imidlertid gaar man naturligvis
forskjelligt tilværks ved hver Farves Fremstilling, idet Fremgangsmaaden beror
saavel paa Traadens Beskaffenhed som paa, om det er uspundet, Garn eller
Væv, der skulle behandles. Vi skulle gjennemgaa hver Farvegruppe for sig
uden dog at gaa ind paa trættende Enkeltheder, som Fagmanden altid vil
kunne finde andetsteds.
Blaafarveriet anvender fortrinsvis følgende Farvestoffer: Indigo,
Berlinerblaat, Blaatræ og de forskjellige Slags Anilinblaat. Som Hjælpefarver
kommer dertil Orseille, Kobberiltehydrat samt Molybdænblaat. Indigo er uden
Tvivl det vigtigste af disse Stoffer, hvorfor ogsaa In digo far vningen paa
en Maade kan anses som hele Farvekunstens Grundvold. Den sker paa to
forskjellige Maader: enten fremstilles Kypeblaat ved Reduktion af Indigoblaat
til Indigohvidt og dets fornyede Iltning paa selve Traaden til uopløseligt
Indigoblaat — eller ogsaa dannes der sachsisk blaat ved at opløse Indigo i
Svovlsyre. Kypeblaat fremstilles ved Hjælp af Reagentier under
Indvirkning af alkaliske Jordarter og Alkalier, hvorved Indigoblaat forvandles til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
