Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
519
Indigohvidt. En Opløsning af Indigohvidt i en alkalisk Vædske kaldes en
Kype. Alt eftersom Fremstillingen gaar for sig med eller uden Opvarming,
taler man om en varm eller en kold Kype; ved den første finder en
Gjæ-ring Sted, hvorfor den ogsaa kaldes en Gjæ rin gskype. De kolde Kyper
ere: Vitriolkypen, Urinkypen, Tinsaltkypen, Arsenikkypen og Sukkerkypen;
varme Kyper ere: Vajdkypen og Soda- eller Potaskekypen.
Vi skulle nu betragte de vigtigste af disse nærmere. I den kolde
Vitriolkype anvendes Jernvitriol (svovlsurt Jernforilte) til Reduktion af Indigoen;
den bestaar desuden af brændt Kalk, Indigo, der er malet fin paa
Indigokværnen, samt Vand; endel af Kalken kan erstattes af Potaske eller Soda.
Den med Vand eller kaustisk Kalilud fint revne Indigo blandes i Kypen med
varmt Vand; den bestemte Mængde Kalk opløses deri, hvorpaa Vitriol, opløst
i varmt Vand, tilsættes under Omrøring. Med denne Blanding fyldes Kypen
efter Behag. Indeholder den for megen Kalk, er Kypen skarp, for lidt,
kaldes den svag; er Kalktilsætningen passende, siges den at være godartet.
Den kemiske Proces, der foregaar i Kypen, er i sine Hovedtræk
følgende: Det svovlsure Jernforilte dekomponeres af Kalken; der dannes svovlsur
Kalk (Gips), Jernforilte bliver frit og forener sig med Vandets Ilt, hvorved
det forvandles til Jerntveiltehydrat, medens det tidligere blaa Farvestof
forbinder sig med Vandets Brint og gaar over til et farveløst eller gulligt
Legeme, Indigohvidt, som opløses i Vandet. Gips og Jerntveiltehydrat synke
tilbunds. Ved at optage Ilt af Luften gaar Indigohvidt atter over til blaat
Farvestof, og det er herpaa at Kypefarvningen beror. Man har saaledes faaet
i Kypen en klar, mørk vingul Opløsning, som indeholder Indigohvidt eller
reduceret Indigoblaat. Efterat Blomsten, et blaat Skum, som viser, at
Indigoens Opløsning har fundet Sted, er bleven borttaget, hænges Garnet
(som i Forvejen er udkogt i Lud og skoldet) ned i Kypen eller drejes rundt
deri; det løftes atter op i Luften, dyppes igjen, og dette sker desto oftere,
jo mørkere man ønsker Farven. Tøjet drejes i spiralformige Vindinger om
en Kyperamme, som ved Hjælp af en Rullesnor kan sænkes ned i og atter
løftes op af Kypen. Jo mere Indigohvidt Kypen taber ved Farvning, desto
mere maa den mættes eller skærpes ved Tilsætning af Jernvitriol og Kalk for
at opløse det efterhaandeu dannede Indigoblaat, der har bundfældet sig. Tøjet
er, naar det tages op, først grøngult, bliver derpaa ved at optage Ilt af
Luften grønt og tilsidst blaat. Denne Overgang kaldes Grøn skn in g. Det
bliver derpaa vadsket og valket. Om Indigoens Farveevne kan man gjøre sig
en Forestilling, naar man hører, at 90—100 Alen Bomuldstøj kunne farves
med et Pund.
De øvrige kolde Kyper ville vi, som mindre vigtige og brugelige, her
forbigaa og vende os til den varme Vajdkype. Saaledes kaldte man tidligere
Blandingen til Vajdfarvning. Da Vajd lidt efter lidt blev erstattet af Indigo
og tilsidst aldeles fdrtrængt af samme, blev dog Navnet bibeholdt eller ændredes
ialtfald til Vajdindigokypen. Til en saadan fordres Vajd, fint malet Indigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
