Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
Krap og Potaske. Disse Stoffer opvarmes omtrent to Timer med Vand til
80—90°. Derefter tilrores Kalkmælk, og Vædsken afkøles langsomt. Efter
12 Timer eller efter et Par Dage indtræder Gjæring, og Vædskens Farve gaar
over fra blaat til grønt under Udvikling af Ammoniakdampe, bliver tilsidst
klar vingul og er da færdig til Brug. Hermed fortsættes i Kypen 3 — 6
Maa-neder alt efter Vajdens Gjæringsevne. Tid efter anden tilsættes Krap og
Klid for at opfriske Bundfaldets Gjæringskraft, lige som ogsaa Indigo og
Potaske for at erstatte, hvad der gaar bort ved Farvningen. Mængden af
Indigo afhænger af, hvorvidt man ønsker lyst eller mørkt blaat. Kypeblaat
er den mest ægte af alle Farver. Ofte giver man det ved Forskjønnelse en
violet Farvetone, idet man dypper det blaat farvede Tøj efter forudgaaet
Skoldning i en kogende Opløsning af svovlsurt Tinforilte og Afkog af Blaatræ eller
i et med Persiko tilsat Farvebad.
Sachsisk blaat, der blev opdaget Aar 1740 af en Bjergværksraad
Barth i Sachsen, fremstilles ved en Opløsning af Indigo i rygende Svovlsyre.
Denne Indigokomposition optages afüld, men af Ulden faas igjen
svovlsur Indigo ved Udludning med Opløsninger af kulsure Alkalier. Opløsningen,
man faar saaledes, kaldes »udtrukket blaat« og anvendes til Uld- og
Silkefarvning efter Bejtsning med Alun og Vinsten.
Med Blaatræ og Orseille eller Persiko giver man Uld uægte eller
halvægte Farver; Silke farves blaa med Indigo, Berlinerblaat, Blaatræ og
Anilinfarver; ogsaa mineralsk Indigo (molybdænsurt Molybdænilte) kan med Fordel
anvendes til Blaafarvning af Silke. Til Bomuld og Lærred sættes der til
Kypen Blaatræ og Kobbervitriol, men navnligt Berlinerblaat.
Fremgangs-maaden ved Farvning med dette er følgende: Tøjet bejtses først ligeligt
med en Jernilteopløsning og behandles derpaa med en Opløsning af
Blodludsalt, hvorved den bekjendte Farve Berliner- eller Pariserblaat dannes paa
Traadene. Fransk blaat, som er det smukkeste, faas med rødt og gult
Blodludsalt uden Jernbejtsning. Uldvarer, der ere farvede med Berlinerblaat,
angribes af Alkalier; Jerniltet gjør Traaden skør lige som i Lærreds- og
Bomuldsvæv, lige som det ogsaa giver Garn og Tøj en vis Ruhed. I Dagslyset
blege de af, men Farven kommer igjen i Mørke.
Til Rødfarvning benyttes fortrinsvis Krap, Anilinfarver, Orseille,
Brasilie, Lac dye, Kochenille og Murexid; dette sidste dog kun i sjeldne
Tilfælde. Næsten alle disse Farvestoffer kunne anvendes til alle Slags Tøjer.
Vi give i det følgende en Oversigt over den tekniske Anvendelse.
Kochenille giver paa Uld to pragtfulde Farver, Karmoisin og Skarlagen. Den
afkoges med Vinsten og Tinkomposition enten i Pulverform eller med
Ammoniak; i dette Bad koges Ulden, udvadskes og koges derpaa igjen i et Bad af
Kochenille og Tinklorid. Det første Bad kaldes Opkoget, det andet Rødbadet.
Paa denne Maade fremkommer Skarlagen. Sættes der Orseille til Rødbadet,
faar man Purpur eller Skarlagen med et blaaligt Skær; Karmoisin faas ved
Bejtsning med Alun og Vinsten og derpaa følgende Farvning i Rødbad. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
