Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
521
Nuancer i rødt kunne fremstilles af Kochenille ved en forandret
Fremgangs-maade. Lac dye, hvormed man endnu, navnlig i England, farver mange
Uldvarer, anvendes i et Bad af Gultræ, renset Vinsten og Tinkloridopløsning,
hvori Ulden koges; derpaa udfarves den’i en Opløsning af Lac dye med
Saltsyre og Tinklorur, fortyndet med Vand. Paa denne Maade sker Uldfarvning
med Kermesbær. Murexidrødt er vanskeligt at frembringe paa Uldtøj og
anvendes navnlig til Broderegarn. Det vadskede og udskoldede Garn lægges
i den Hensigt i en Opløsning af koncentreret Murexid og derpaa i et Bad af
Kviksølvklorid og eddikesurt Natron. Den røde Farve, der faas ved Murexid,
er meget klarere end Kochenillefarven og derhos mindre paavirkelig af Lyset
end nogen anden. Kun kaustiske Alkalier og, i ringe Grad, Sæbe skade
den; den taaler altsaa ikke Vadsk. I Silkefarveriet finder endnu
Kartha-min og Safflor megen Anvendelse som rødt Farvestof, hvorvel det er saa
uholdbart, at det slet ikke kan benyttes til andre Tøjsorter. Inden man
begyndte at anvende Anilinfarverne, havde man til højrødt, kirsebærrødt,
rosenrødt og deres Schatteringer intet saa klart og lysende Farvestof som Safflor.
Nu er det aldeles fortrængt af Fuksin, Azalein, Magentarødt og Anilingruppens
andre Tjærefarver.
Tjærefarverne fæste sig uden Bejtse paa Tøj, navnlig paa Silke,
selv om de kun ere opløste i Vand; til Bomuld anvendes af og til Bejtser,
saasom Garvesyre, Lim, Æggehvide, Stivelse og Kasein. Kun Anilinviolet
forlanger Opløsning i Æggehvide, og denne Opløsning blandes med Vand og
Vinsyre. Fuksinet er af alle røde Silkefarver den smukkeste men desværre
lidet holdbar i Solen. Orseille gav tidligere det smukkeste violet til
Silkefarvning, men ogsaa den er, som substantiv Farve, meget ubestandig.
Bra-silie anvendes mest i Bomuldsfarveriet til Fremstilling af Rosa, Karmoisin
og Amaranth, hvilke Farve dog alle ere uholdbare. Den i Lud kogte Bomuld
gjennemgaar et Alunbad, grundes med Orlean og galleres (behandles med et
Afkog af Galæbler). Bejtsningen sker med Tinklorid, hvorefter et dobbelt
Brasiliebad ved middelmaadig Temperatur afslutter Udfarvningen. Med Krap
farves Bomuld paa to Maader. Den ene, som ogsaa kan anvendes til Lærred,
giver en mindre smuk rød Farve. Man bejtser da med Alun og eddikesur
Lerjord, hvorpaa der følger et Rødbad. Den anden giver det berømte
tyrkisk rødt (ogsaa kaldet Adrianopelrødt eller Merinorødt), hvis Fremstilling
danner en særlig Gren af Farvekunsten.
Man befandt sig længe i Uvished om Maaden, hvorpaa den dybe røde
Farve paa visse Sorter Bomuldsgarn blev fremstillet, som man navnlig fik fra
Levanten, og som derfor fik Navnet Tyrkiskrødt-Garn. Levanten er dog ikke
det egentlige Hjemsted for denne Farvning, som har sit Udspring fra
For-indien, hvor der paa Malabar- og Koromandelkysten anvendes dertil
Chayave-roden (af Oldenlandia umbellata). Fra Indien kom Kunsten til Persien,
Armenien, Syrien og Tyrkiet. I Aaret 1747 blev der indforskrevet græske
Farvere til en Fabrik i Rouen, og med deres Bistand blev der anlagt to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
