Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvning - Den praktiske Fremgangsmaade ved Farvningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
DEN PRAKTISKE FREMGANGSMAADE VED FARVNINGEN.
Farverier til tyrkisk rødt, hvorpaa der i 1756 fulgte et tredie, der blev anlagt
af en Franskmand, som havde besøgt Tyrkiet. Den franske Regering
understøttede den nye Industri, og den berømte Kemiker Chaptal udarbejdede en
nøjagtig Haandbog til Vejledning i Farvning med tyrkisk rødt. I England
opstod den første Fabrik af denne Art i Glasgow i Aaret 1790. Köchlin i
Mühlhausen var den første der (1810) lærte Kunsten at farve Bomuldstøjet
i Stedet for Garnet. I Tyskland drives Farveriet med tyrkisk rødt i stor
Maalestok i Byerne Elberfeld og Barmen samt i Egnen der omkring.
De forskjellige Haandgreb ere mere indviklede end ved nogen anden
Slags Farvning. Som noget aparte skal nævnes, at Garnet skal behandles
med fede Olier forinden Bejtsningen. Den forberedende Behandling af Garnet
falder i 6 Operationer: 1) dets Skoldning og Udkogning med Potaske; 2)
Gjødningsbad af Bomolie, Potaske, Faaregjødning og Vand; dette gjentages
to Gange, og Garnet tørres mellem hver Gang; 3) Oliebad lige som forrige
men uden Gjødning; dette gjentages 6—7 Gange med paafølgende Tørring;
4) Udblødning i fortyndet Potaskelud og endnu en Vadskning i Vand; 5)
Gallering (Behandling med et Afkog af Galæbler og Sumak); 6)
Alunbejts-ning med eu Opløsning af jernfri Alun med en Tilsætning af Potaske og
Kridt. Efter denne forberedende Behandling følger Udskylning og endelig det
egentlige Udfarvningsarbejde, saaledes: 7) Krapfarvning i Rødbadet; 8)
Skylning af det krapfarvede Garn, som derpaa koges med grøn Sæbe og Potaske
i Aviveringskjedlen; 9) Forskjønnelse eller Rosering ved Kogning med
Olie-sæbe og Tinsalt, der, om behøves, bliver gjentaget. Tøj farves omtrent paa
samme Maade; det maa dog først befries for Appretur. Tøjet lægges til
Tørring paa Blegepladsen.
Gulfarvning af Uld sker sædvanligvis med Vau i Vaubad efter
for-gaaende Kogning med Alun og Vinsten. Uld kan ogsaa farves med
Quer-citron og Pikrinsyre; det sidstnævnte Stof er i ethvert Fald det vigtigste for
Silkefarveriet og giver Silken en ejendommelig fin, lys straagul Farve. Bad
af renset Pikrinsyre anvendes uden Bejtse. Ogsaa Vau giver Silke en smuk,
ægte gul Farve, som ved en lille Tilsætning fra Indigokypen gaar over i grøn
eller ved Blanding med Orlean bliver guldgul. Orlean giver rødgule og
orangefarvede Nuancer; den koges med Potaske, og den med Vand fortyndede
Opløsning benyttes som Bad. Desuden farver man med Gurkemeje, Gultræ,
Quercitron, Avignonkorn, kromsurt Blyiite og kromsurt Zinkilte. Rustgult
fremstilles ved Jerntveiltehydrat. Lignende Farver faas paa Bomuld med
garvesyreholdige Stoffer, saasom Galæbler, Sumak, Garverbark o. s. v. Til
den saakaldte Nankingsfarve tages Bablah eller de garvesyreholdige
Frugthylstre af det østasiatiske Træ Mimosa cineraria, der ogsaa voxer ved Senegal.
De tidligere yndede saakaldte engelske Lædersager af en brunlig blegrød
Farve vare ligeledes farvede med dette Stof.
Sortfarvning hører til Farvekunstens vanskeligste Opgaver, da der
kun gives saa faa formaalstjenlige sorte Farvestoffer. Den sorte Farve, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
