Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilvirkning af Tapeter og Voxdug - Kunstlovene for Tapetmønstrene og Tapetdekorationen - Farverne i Mønstret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVERNE I MØNSTRET.
559
Omraadet af andre Grene af de gamle Kunstindustrier, f. Ex. i Broncer,
Emailler, Lervarer, Glasmalerier o. s. v.
Farverne i Mønstret bør heller ikke forbigaas i Tavshed, og vi skulle
derfor ogsaa med nogle Ord søge at belyse de Spørgsmaal, der høre hen
herunder.
Vor Tids Følsomhed for harmoniske, kraftigt virkende Farver er
desværre meget svækket som Følge af den Periode af fuldstændig
Farvefornæg-telse, som vi have gjennetnlevet, da graat i graat og Smudsfarverne afgjort
have havt Magten, og vi maa derfor ligefrem vænnes til at kunne taale de
lyse og varme Farver, lige som den, der i lang Tid har opholdt sig i Mørke,
først lidt efter lidt kan vænne sig til det fulde Dagslys. De tre Hovedfarver
ere gult, rødt og blaat. Alle andre Farver bestaa af Blandinger af disse,
lige som den hvide Farve er Summen og den sorte Negationen af Farverne.
Farvenuancernes uendelige Mangfoldighed giver derfor ogsaa Anledning til et
lige saa stort Antal Komplementfarver. Ofte maa der ogsaa vælges en Farve,
som passer sammen med flere andre, og i saadanne Tilfælde — som
overhovedet altid — kan det øvede Øje bedst af alt afgjøre, hvad der er det
rette. Imidlertid har Videnskaben ogsaa søgt at give bestemte Regler for
dette Forhold, og der har paa denne Maade udviklet sig en Farvefysiologi,
af hvis Love vi her skulle meddele nogle faa, der nærmest høre ind under
det Stof, vi ere i Færd med at behandle.
For Komplementfarverne, altsaa for to Farver, der tilsammen skulle
danne hele Farveskalaen, gjælder den Lov, at de — i lige Forhold og
anbragte ved Siden af hinanden — i store Masser virke haardt og forstyrrende
og at de derfor bør skilles eller gjennembrydes af sort eller hvidt, der
forholde sig neutrale til alle Farver og derfor mildne dem, eller endnu bedre af
Guld eller Silke. Farver, der ikke afvige meget fra hinanden, f. Ex. de
forskjellige Nuancer af en Grundfarve, kunne forekomme ved Siden af hinanden
og gjøre altid et godt Indtryk. Er der derimod Tale om Farver af forskjellig
Karakter, faar man kun da en behagelig Forbindelse, naar man ikke anvender
flere end to eller tre og saaledes sammenstiller den parvis eller i Triader.
Med Hensyn til Sammenstilling af to Farver kan der mærkes følgende.
Spektralrødt taaler blaat og grønt. Sammensætningen med grønt bliver mindre
skarp, naar man anvender begge Farver i lyse Nuancer og skyder hvidt ind
imellem dem. Med Guld gjør rødt et prægtigt Indtryk, men derimod ikke
med gult. Cinober forbinder sig smukkest med Cyanblaat, ligeledes Guld,
navnlig hvis der samtidigt anvendes hvidt og sort, men derimod ikke med
sort alene, thi dette danner en Sammensætning, der gjør et uhyggeligt og
næsten skrækindjagende Indtryk. Valmurødt tager sig udmærket godt ud
sammen med graat. Mønnie giver en ret tiltalende Sammensætning med
Cyanblaat, men en skrigende og ubehagelig med blaagrønt. De lysere Nuancer
af Orangefarven gjøre sammen med Ultramarin Indtryk af Glans, Pragt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
