Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Praktiske Befordrere af Maskinbygningskunsten - Theoretiske Befordrere af Maskinbygningskunstens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
PRAKTISKE OG THEORETISKE BEFORDRERE AF MASKINBYGNINGSKUNSTEN.
gyndte meget smaat, blomstrede den dog hurtigt op og har indført mange
betydelige Forbedringer i Maskinfaget. Vi skulle her kun minde om de nye
og forbedrede Maskiner til Spinderierne og til Klæde- og Papirfabrikerne.
Desuden har den erhvervet sig et velfortjent Ry for sine Dampmaskiner,
hvoriblandt særligt Lokomotiver, samt for sine Værktøjsmaskiner, ligesom den
overhovedet har bidraget i høj Grad til at fremme Maskinindustrien i Chemnitz.
Som den tredie af de ældste og mest ansete Maskinfabrikanter i
Tyskland maa vi nævne Johann Zimmermann i Chemnitz, der, paa Grund af
sine Værktøjsmaskiner, paa Pariserudstillingen i 1867 indtog sin Plads ved
Siden af Englænderen Whitworth og Amerikaneren Seliers (Seliers & Komp.
i Filadelfia). Selv Englænderne maatte indrømme, at den tyske Kollegas
Frembringelser i Godhed kunde stilles ved Siden af deres.
Johann Zimmermann fødtes i Papa i Ungarn 1820 og grundlagde i
1854 i Chemnitz sin som Mønsteranstalt anerkjendte Fabrik for Tilberedning
af Værktøjsmaskiner. Fabriken er senere overtaget af et Aktieselskab, men
drives dog stadig af Grundlæggeren. For at give et Begreb om Fabrikens
Størrelse behøve vi kun at nævne, at den sysselsætter 1000 Arbejdere, at 7
Dampmaskiner med tilsammen 210 Hestes Kraft og 350 Hjælpemaskiner,
nemlig 170 Dreje-, 80 Høvle- og 100 forskjellige andre Maskiner uophørlig
ere i Gang, samt at der er udgaaet over 10,000 Værktøjsmaskiner af de mest
forskjellige Arter fra denne Fabrik.
Theoretiske Befordrere af ülaskinbygningskunstens Udvikling. Ved Siden af
de Mænd, der have udmærket sig paa Maskinbygningskunstens praktiske
Om-raade, og af hvilke vi paa Grund af Pladsen kun have kunnet nævne fire,
maa man ikke heller glemme dem, der ved deres theoretiske Undersøgelser have
givet denne Industrigren en fast videnskabelig Grundvold. Fremfor alle maa
vi da nævne Mænd som Navier, Eytelwein, Poncelet, Coriolis,
Mo-seley, Morin, Pambaur, Redtenbacher, Weisbach, Karmarsch og
Zeuner.
Af de her nævnte har især Redtenbacher gjort sig fortjent ved
Udviklingen af Maskinlæren. Han var den første, der forstod at gjøre dette
tilsyneladende tørre og uinteressante Studium fængslende. Han forstod
fortræffeligt, uden store mathematiske Hjælpemidler, at trænge ind i det inderste
Væsen af den Maskine, der skulde undersøges, at beskrive i Ord Kræfternes
indbyrdes Vexelvirkning og de forskjellige Maskindeles Funktioner, samt paa
den simpleste og mest letfattelige Maade at forklare det mest indviklede
Maskineri for sine Tilhørere eller Læsere. Redtenbacher var den første, der
i Tyskland behandlede Maskinbygningskunsten paa en frugtbringende Maade
som Lærefag, og det bedste Bevis paa hans Methodes Fortrinlighed er den
Fremgang, som Undervisningen i de tyske polytekniske Skoler har havt.
I England, Maskinindustriens Vugge, søge vi forgjæves en systematisk
teknisk-videnskabelig Undervisning. Regeringen afholder sig principmæssig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
