Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Theoretiske Befordrere af Maskinbygningskunstens Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEORETISKE BEFORDRERE AF MASKINBYGNINGSKUNSTENS UDVIKLING.
11
al Indvirkning herpaa; Ingeniøren eller Teknikeren erholder i Almindelighed
sin Uddannelse derved, at han strax kaster sig over en eller anden Specialitet
og stiller sig derfor under en bekjendt Fagmands Ledelse. Han retter nu sin
fulde Kraft og Intelligens paa at komme ind i denne Specialitet og erhverver
derved en overordentlig Sikkerhed i de herhen hørende Arbejder; i de
Tilfælde, hvor noget uvant indtræder, lader han sig udelukkende lede af sit
praktiske Blik og sin dristige Foretagelsesaand. Naar desuagtet flere Grene
af Tekniken staa højere i England end i noget andet Land, saa maa dette
navnlig tilskrives det Forspring, som dette Land har havt fra Begyndelsen af,
Landets rige Hjælpekilder samt det engelske Folks fortrinlige Anlæg. Men
selv i England have fordomsfrie Mænd begyndt at indse, at denne Overlegenhed
over de andre Lande snart vilde gaa tabt, hvis man ikke baserede den videre
Udvikling paa en mere theoretisk Grundvold. Til disse Mænd hører
saa-ledes Whitworth, der har ofret betydelige Pengesummer paa at oprette
Anstalter, hvor Teknikerne kunde faa en mere almindelig theoretisk Uddannelse.
Medens det tidligere var Englænderne, der i Udlandet bleve betroede Ledelsen
af Maskinindustrien, hænder det nu ikke saa sjeldent, at man endog i
England maa betro Ledelsen af større Fabriker til Udlændinge, der ved deres
større teknisk-videnskabelige Uddannelse svinge sig op til de højere Stillinger
og derved komme til at raade over engelske Kapitaler og engelske Arbejdere.
Dette kan navnlig anses som Jakob Ferdinand Redtenbachers
Fortjeneste. Født 1809 i Stein i Overøstrig, blev han i Aaret 1834, efter
fuldførte Studier og fire Aars Lærevirksomhed ved den polytekniske Skole i Wien,
udnævnt til Professor i Maskinlære ved den daværende højere Industriskole i
Zürich. 1841 paatog han sig en lignende Virksomhed ved den kort i
Forvejen grundede polytekniske Skole i Karlsruhe, hvis Direktør han blev i 1857.
Elsket og agtet af sine talrige Elever afgik han ved Døden i Aaret 1863.
Hvor dygtig han end var som Lærer, stod han dog endnu højere som
Forfatter; hans Arbejder have næsten alle en uforgængelig Værdi, de bære alle
Originalitetens Præg og danne tilsammen et glimrende Mindesmærke, som han
selv har sat sig.
Som Jevnbyrdig med Redtenbacher maa man nævne den udmærkede
Teknolog Karl Karmarsch, født i Wien 1803, først Elev og senere Lærer
ved det derværende polytekniske Institut, samt efter Aaret 1830 Direktør for
og Professor i mekanisk Teknologi ved den polytekniske Skole i Hammer,
hvilken Skole han selv havde grundlagt paa Regeringens Anmodning.
Foruden ved sin Lærervirksomhed har Karmarsch ogsaa udmærket sig som
Forfatter. Af hans talrige Arbejder er hans »Haandbog i Teknologien« aldeles
enestaaende i sit Slags ved den Tydelighed, hvormed han, uden Hjælp af
Tegninger, har kunnet behandle det tilsyneladende saa tørre Stof. Et af hans
nyere Værker, »Teknologiens Historie«, er skrevet for at udgjøre endel af
det Værk, »Videnskabernes Historie«, som blev udgivet paa Kong Ludvig af
Bajerns Foranstaltning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
