Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Materialier, Arbejdsmethoder, Hjælpemidler - Smedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
MATERIALIER, ARBEJDSMETHODER OG HJÆLPEMIDLER SMEDNING.
Materialier, Arbejdsmethoder og Hjælpemidler. I det følgende skulle vi
kortelig omtale de Materialier, Arbejdsmethoder og Hjælpemidler, af hvilke
Maskinbygningskunsten for Øjeblikket betjener sig ved Udførelsen af sine
Konstruktioner.
Skjøndt man vel i Maskinbyggeriet betjener sig af en Mængde
Materialier, menes her dog kun de Materialier, af hvilke Hovedbestanddelene
bestaa. Vi komme derfor her kun til at omtale tre saadanne, nemlig
Støbejern, Smedejern og Staal.
Af de mange Arter Støbejern, som forekomme, og af hvilke man i
Nutiden fabrikerer alle andre Sorter Jern, benytter man i Maskinbyggeriet kun
den graa grovtkrystallinske Sort, da denne særlig egner sig til Støbning. Kun
undtagelsesvis benytter man det særdeles sprøde, hurtigt stivnede hvide
Støbejern, der har den Ulempe at det ikke nøjagtigt udfylder Formene. Naar det
benyttes, er det heller aldrig alene, men kun blandet med graat Støbejern.
Dette sidste, der er meget letsmelteligt, kan støbes i hvilken som helst Form
under Iagttagelse af visse Forsigtighedsregler, saaledes at man kan benytte
det til de mest indviklede Maskindele. Det er dog ikke noget meget
paalide-ligt Materiale, dets Holdbarhed er mindre end Smedejernets, og det hænder
desuden ikke sjeldent, at der forekommer saadanne Blærer i det Indre af
Støbegodset, som ikke kunne ses udvendig fra, men som betydelig svække
Maskindelen ja endog undertiden helt ophæver dens Bæreevne. Ingeniørens
Beregninger, der ere baserede paa et fejlfrit Materiale, kunne derved i saa
Tilfælde ikke holde Stik, og Materialets formentlige Styrke er da illusorisk.
Trods denne Mangel er Støbejernet dog stadig Maskinbyggerens
Hovedmateriale, da man endnu ikke har fundet et Materiale, der kan erstatte det.
Dog udføres nu mange Maskindele af Smedejern eller Staal som tidligere
udførtes af Støbejern. Ved Indførelsen af mekaniske Apparater til Formningen
har man meget befordret Hurtigheden og Nøjagtigheden i Udførelsen af
Arbejdet, ligesom man ogsaa har forbedret Materialets Beskaffenhed ved at
behandle det paa en særegen Maade i Formen, nemlig ved hydraulisk eller
pneumatisk Tryk eller ved Fremstilling af et Vakuum. I særegne Øjemed har
man ogsaa erstattet Haandformningen ved Maskinformning.
Smedning. Hvad de af Smedejern eller Staal tilberedte Maskindele
angaar, saa blive de første, naar der er Tale om at fremstille en stor Mængde
smaa komplicerede Stykker, hyppig formede ved Støbning, altsaa fremstillede
af Støbejern, der derefter underkastes en Glødning, hvorved Støbejernet
forvandles til Smedejern; det saaledes tilberedte Materiale kaldes hammerbart
Støbegods. Enkelte og større Stykker forfærdiges af giødet Smedejern ved
Hamring, Presning eller Valsning, idet som bekjendt Smedejernet i Glødheden
befinder sig i en næsten dejgagtig Tilstand. Paa Grund af denne Egenskab
kunne to Stykker hvidglødende Smedejern forenes med hinanden til et hele
ved den saakaldte Svejsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
