Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maskinbygningskunsten og dens Hjælpemidler - Smedning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SMEDNING.
13
Svejsningen i sig selv er meget simpel, men vanskeliggjøres ved at
Luften hurtigt angriber Yderfladerne og danner et Ilte, der forhindrer den
nøjagtige Forening. Det er derfor en Hovedbetingelse for en god Svejsning
at Luften udelukkes. Dette sker ved at man bestrøer de i Ilden værende
Stykker med et saakaldt Svejspulver, der tilligemed Ilthinden danner en
letsmeltelig Slagge som forhindrer Luftens Tilgang. Hertil kunne forskjellige
Stoffer anvendes, i Reglen benyttes en Blanding af flere Stoffer. Ved selve
Arbejdet maa man søge at drive Slaggen ud gjennem Svejsfugen, saaledes at
rene Metalflader komme paa hinanden. Et interessant Exempel paa
Svejsningsarbejde afgiver Hjulene til et Lokomotiv eller til en anden Jernbanevogn
forsaavidt de ere forsynede med Eger. Først smedes Egerne hver for sig og
forsynes med et Tverstykke, saa at det hele omtrent har Formen af en
Hammer. Disse Dele sammensvejses nu til et Hjul, idet Tverstykkerne komme til
at danne Hjulringen, medens de sammenstødende nedre kileformede Ender
afgive Plads til Navet. Til Svejsningen af Navet benyttes en Methode,
hvorved Arbejdet næsten helt udføres af sig selv. Man indspænder Hjulet i en
fast Ring og opheder Midten. Ved Ophedningen forlænges Egerne og udøve
samtlige et Tryk mod Midten, hvorved Navet
svejses fast. Naar Hjulet er saa vidt færdigt,
belægges Navet paa begge Sider med stærke
Jernplader og Fælgene omlægges med en stærk
Hjulring (the tyre). De Valseværker, der fabrikere
Jernskinner, levere ligeledes Hjulkransene.
Smedningen kan ske enten med Haandkraft
eller ved Maskiner (Damphammer, hydrauliske
Presser, Valseværker). Ved sædvanlig
Haand-smedning anvendes Ambolten (Fig. 2) som
Underlag, endvidere benyttes Hammere, Tænger,
Mejs
ler, Sænker og flere andre mere underordnede Stykker Værktøj.
Den i Figuren viste Ambolt er en almindelig Ambolt; Banen forlænges
her i begge Ender til et Horn, af hvilke det ene har en konisk Form og
benyttes til derpaa at smede bøjede Sager, medens det andet Horn er forsynet
med skarpe Kanter og benyttes, naar man vil bøje et Stykke i skarpe Vinkler.
Hvad de anvendte Hammere angaar, skjelner man mellem
Smedeham-meren med en Vægt af indtil 4 Pund, Tilslagshammeren 6—20 Pund og
Sæthammeren. Denne sidste virker ikke med Slag saaledes som de andre, men
sættes ligesom en Mejssel, hvormed man vil afhugge et Stykke Jern, paa det
Sted af det glødende Metal, som skal bearbejdes, hvorefter man med
Tilslagshammeren giver den de fornødne Slag; Afbildningen Fig. 3 viser, hvorledes
man paa denne Maade kan faa skarpe Afsatser paa et Stykke Jern. For at
kunne benytte den tunge Tilslagshammer, der maa føres med begge Hænder,
maa Smeden have en Medhjælper, Haandlanger. For at en Smed dog skal
kunne hjælpe sig uden Haandlanger, liar man i Amerika opfundet den
saa-kaldte Vippe hammer (Fig. 4), der ogsaa nu anvendes endel i Europa og
Fig. 2. Almindelig Ambolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
